På Danske Svineproducenters generalforsamling giver formand Henrik Mortensen kreditsektoren en stor del af skylden for landbrugets krise.

Henrik Mortensen mener, det er en stor fejl, at erhvervs- og vækstministeren har givet kreditorerne frie tøjler til at fastsætte renter og gebyrer. Lige nu mener han, det er tydeligt, at det har haft indflydelse på den situation, som hans medlemmer står i, når de presses af stigende renter på eksempelvis driftskreditten.

- Vi forventer, at ministeren med lovgivning får stoppet det, der foregår nu. Her menes de høje renter på kassekreditten og de ekstremt høje bidragssatser, sagde Henrik Mortensen til sine medlemmer.

Bankerne skovler penge ind

Ifølge Henrik Mortensen er der ingen tvivl om, at bankerne og kreditforeningerne har gjort det godt.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Milliarderne vælter ind til bankerne. Overhovedet i sektoren, nationalbankdirektør Lars Rohde, har ikke været tilbageholdende, når han har ønsket, at såvel bankerne som svineproducenterne skal polstre sig. Historien er, at bankerne virkelig har polstret sig, og svineproducenterne og landbruget som helhed har været stavnsbundet til den bank, man nu engang er gift med, sagde Henrik Mortensen og fortsatte:

- Mange svineproducenter skal derfor betale den rente, de kan trække, mens banken vakler mellem at kræve bedre resultater og motivere svineproducenten til at fortsætte sit arbejde. Det er en kortsigtet politik, men sådan er det tilsyneladende i bankerne.

Også realkreditinstitutterne fik knoppede ord med på vejen.

- Realkreditinstitutterne holder deres kunderelationen ved lige ved at servicere med information om forøgelse af bidragssatserne, sagde Henrik Mortensen og fortsatte:

- Det er påfaldende, at realkreditinstitutterne er sluppet afsted med samlet over en årrække at opkræve 10 milliarder i bidrag. Kun en milliard af disse penge er gået til dækning af realiserede tab - de resterende ni milliarder røg giffen-gaffen-guffen lige ned i skuffen.

Andelsselskaberne fik også en lussing

Som tidligere år brugte Henrik Mortensen også denne lejlighed til at lange ud efter andelsselskaberne, som ifølge ham ikke handler i medlemmernes interesse.

- De store andelsselskaber er ikke blege for at investere samlet set 2 mia. kr. årligt i det store udland. Med andre ord; 550 mio. i overskud og en udlodning til ejerne på 50 mio., det er almindelig andelsdrift i en tid, hvor ejerne lider økonomisk. Som andelshavere skal vi være glade for snart at være medejere af alt fra cykelsmedjer til traktorværksteder og selvfølgelig foderstofvirksomheder og slagterier, sagde Henrik Mortensen.

Det er ifølge ham et problem, at andelsselskaberne tænker mere på deres egen bundlinje end på deres ejeres økonomiske trængsler.

- I november udkom Danish Crown med regnskabet for 2015. Det blev som ventet til et stort og flot overskud med ditto efterbetaling, men hvad hjælper det, at operationen lykkedes, når patienten døde? De flotte sorte tal på selskabets bundlinje matcher ikke de røde tal på andelshavernes. Det er derfor svært at være ukritisk begejstret for regnskabet, sagde han.