Polte kræver ekstra opmærksomhed ved løbning
1. apr. | Indrykket af Nutrimin
Cirka halvdelen af vores søer i farestalden er første- eller andetlægssøer.
Mangler vi fødte grise i 1. og, deraf følgende, også i 2. læg kommer resultaterne pr. årsso for den samlede besætning aldrig i den bedste tredje del.
Det fulde genetiske potentiale
Det er ofte blot småjusteringer omkring polteløbningerne, der skal til, for at vi opnår det fulde genetiske potentiale hos vores førstelægssøer og dermed hele besætning. Vi må bare ikke acceptere at vores førstelægssøerne får for få grise.
Bemærkelsesværdige svingninger
Vi oplever af og til at der fødes for få grise hos førstelægssøerne. Selv om optimeringen af foderet er skruet sammen efter norm, de rigtige dyr får det rigtige foder på det rette tidspunkt (fasefodring af vores polte), og at vi, som foreskrevet, opnår de små (hellere ung end tung) buttede ”romantiske” polte med minimum 12 mm rygspæk ved løbning, så svinger antallet af total fødte hos førstelægssøerne bemærkelsesværdigt meget både fra besætning til besætning og også over tid indenfor besætninger.
Vigtigheden af mange fødte grise hos vores førstelægssøer
Ved udskiftningsprocent på omkring 22%-24%, vil der ofte være cirka 8-10% førstelægssøer som ikke går videre som andetlægssøer. Som et gennemsnit medfører dette, at omkring 43-47% af de søer, som vi har stående i farestald, vil være enten første- eller andetlægssøer. Næsten halvdelen af vores faringer faktisk. Mangler der grise i 1. og 2. læg kommer resultaterne pr. årsso for den samlede besætning aldrig i den bedste tredje del.
(Se figur på Nutrimins hjemmeside)
Antal fødte grise i 1. læg smitter af på halvdelen af søerne i farestalden
Typisk forskel mellem kuldstørrelse i det 1. og 2. kuld ligger mellem 1,2-1,8 grise/kuld. Forbedringer fra 1. læg til 2. læg ud over dette er usædvanligt. Med denne sammenhæng får antal levendefødte i 1. læg således indflydelse på knap halvdelen af de søer, som kommer i vores farestalde.
Den forkerte vej
Ældre polte ved løbning får statistisk nok gennemsnitligt en anelse flere grise i første læg end yngre polte. Til gengæld holder de ældre polte kortere tid som søer (nok i snit et halvt kuld mindre), foderøkonomisk er tunge dyr en dårlig ide og samtidig trækker de sodødeligheden i den forkerte retning. Med ældre polte ved løbning vil vi uvægerligt få færre grise pr soliv, så det er IKKE den vej vi skal.
Hvad kan være årsagen til forskellen?
De fleste besætninger laver brunstsynkronisering på deres polte. Brunstsynkronisering er et rigtig godt redskab som sparer tid og hjælper til med at give stabile ugehold. Men opstaldningen af de brunstsynkroniserede polte omkring løbning og management omkring løbning, har voldsom stor indflydelse på antal fødte grise.
Ekstra opmærksomhed ved løbning
EKSTRA OPMÆRKSOMHED omkring løbningen af vores polte er helt afgørende. Dette også selvom poltene er brunstsynkroniseret og står klar, når de møder orne. Vores polte er meget følsomme omkring løbetidspunktet. Alle forhold skal være topdollar, hvis vi skal opnå de bedste resultater. Nutrimins fokus tjekliste ser således ud (tilføj gerne flere punkter selv):
- Forberedelse til løbning – brug SEGES’ 5 punkts plan.
- Polte skal stå og vise tydelige tegn på brunst (alt andet er ”no-go”).
- Polte skal helst være bokset op under løbning (for at have mulighed for at udføre løbeteknik korrekt).
- Rigeligt med personale ved løbning af polte – vi har kun 15-20 minutter (ekstra opmærksom ved løbning i gruppe stier, da der nemt kan opstå uro ved løbning som kan stresse polte).
- Rolige, besindige og tålmodige medarbejdere, da løbning af poltene typisk tager mere tid end ved søer.
- Ro tre kvarter før og tre kvarter efter løbning
Slå på tråden
Er du interesseret i at høre mere om, hvordan dine søer opnår deres fulde potentiale eller gerne vil have et poltebesøg, så ring til os i dag, og lad os tage en snak om, hvordan vi sammen kan optimere dine løberutiner og sikre stabilt mange grise hos dine førstelægssøer.