Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Valtra er med til at skabe flere bæredygtige grusveje i Danmark

2. feb. | Indrykket af Valtra

Entreprenørvirksomhed Grusvej.dk har skabt en virksomhed, der kun beskæftiger sig med at etablere grusveje - på en ny og mere bæredygtig måde.

Del artiklen:

Har vejen den rigtige hældning, så vandet kan løbe af? Kan underlaget holde til de biler og maskiner, der skal køre på vejen? Fylder vi det rigtige materiale i vejene? Det var nogle af de spørgsmål, som Lars Henrik Leisted Jensen stillede sig selv tilbage i 2018, da han sammen med sin søn, stiftede virksomheden Grusvej.dk. 

I dag beskæftiger virksomheden i alt tre medarbejder, der dagligt arbejder med at etablere, drifte og vedligeholde hundrede-kilometervis af grusveje på Sjælland og de omkringliggende øer. Til at klare opgaven bruger de i alt tre Valtra-traktorer til blandt andet at køre med udstyr af mærket Stehr, som bruges til etablering, drift og vedligehold af grusveje, og deres sidste nye skud på stammen er en Stehr støvfri jordstabilisator.

”Vi har i alt tre Valtra-traktorer til at klare de opgaver, der er forbundet med at arbejde med grusveje. Den mindste Valtra N174 bruger vi til de mindre opgaver såsom vedligeholdelse af grusvejene, mens de store bruges til at køre med de maskiner, der skal stabilisere og neddele vejene,” forklarer Lars-Henrik Jensen. 

Store mængder regn udfordrer gamle asfaltveje, som ikke har det korrekte bærelag til det, de bliver udsat for. Så i stedet for at udbedre dem med asfalt, kan de nedbrydes, stabiliseres og ændres til grusveje, som har en noget mindre belastning af CO2. Gamle og simple anlagte grusveje har også svært ved at klare de ændringer, der sker rent vejrmæssigt.

Til stabilisering og nedgradering af asfaltvej til grusveje kan man med meget store CO2 besparelser anvende Dustex, som de svenske og norske vej myndigheder har anvendt disse metoder i årtier.

Meget tilfreds med Valtra

Hos Grusvej.dk har de netop fået leveret det nyeste medlem i flokken af Valtra-traktorer – den helt nye Valtra S394. Den er ligesom de øvrige traktorer købt hos den lokale forhandler Rasmus Degn på Sjælland.

”Hos vores lokale Valtra-forhandler bliver vi altid mødt med stor faglighed og et stort fokus på at få lavet de rette løsninger, der passer til os. Så da vi skulle have fat i en ny traktor, var det heller ikke svært at beslutte, at endnu en ny Valtra skulle tilføjes til maskinparken,” siger Lars-Henrik Jensen og fortsætter: 

”Vi er meget tilfredse med Valtra. Og vi synes, at nogle af de primære fordele ved Valtra er den gode rentabilitet, trinløse gearkasse, førerkomforten, det gode udsyn fra førerhuset og ikke mindste Valtra Smart Touch, som er ens i alle vores modeller, som gør det nemt for vores medarbejdere at skifte mellem traktorerne,” siger han.

Arbejdet med GPS er essentielt

En anden stor fordel, som Lars-Henrik Jensen fremhæver hos Valtra, er GPS-systemet. 

”Det er væsentligt for vores arbejde med veje, at den rette vejprofil etableres og ikke mindst vedligeholdes. Derfor er alle vores Valtra-traktorer udstyret med GPS, som vi bruger til netop at registrere grusveje og vejes profilopbygning.”

”Grusveje kan belaste vores CO2-forbrug meget mindre end det gør i dag, hvis vejprofilen har den rette hældning og afledning af vandet gøres korrekt. Derfor er det vigtigt for os at holde styr på højder og hældninger med GPS-systemer. Det giver store besparelser og reducerer belastningen af CO2 på vores køretøjer når vi færdes på vores grusveje uden huller,” slutter Lars Henrik Leisted Jensen.



OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter