Formiddagsmødet i køkkenet hos Brdr. Thorborgs maskinstation er netop slut, og de seks medarbejdere er på vej ud på forskellige opgaver. Tilbage i køkkenet er ægteparret Mette Thorborg Hauge og Kristian Hauge, der ejer og driver maskinstationen.
- I år har vi været meget udfordret af vejret, og der er mange opgaver, vi ikke har kunne lave på grund af vand, siger 39-årige Mette Thorborg Hauge, der overtog maskinstationen efter sin far og onkel i 2020.