Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Hold foden på speederen!

5. feb. 2021 | Indrykket af Nutrimin

Historisk højt bytteforhold

Del artiklen:

I juni 2020 offentliggjorde SEGES nye prisaktuelle normanbefalinger til slagtesvin, hvilket rigtig mange af vores kunder benyttede sig af. Dette var i tråd med, at bytteforholdet mellem kødprisen og prisen på foder var historisk højt! Her hoppede mange et trin op i normen for protein og aminosyrer for hermed at opnå bl.a. forbedret foderudnyttelse og tilvækst.

I dag ser situationen noget anderledes ud… 

Prisen på korn, sojaskrå og aminosyrer er steget markant, og samtidig er kødprisen ikke at prale af længere. 

Derfor har vi undersøgt, hvorvidt det kan svare sig at lette foden fra speederen og gå tilbage til standard. 

Såvel som vi kunne opnå bedre produktivitet ved højere protein- og aminosyreniveau, kan vi naturligvis ligeså opleve en nedgang i produktiviteten ved at reducere i proteinet og aminosyrerne.

Prisen pr. foderenhed falder med råprotein- og aminosyreniveauet

Ved at hoppe et trin ned i normer fra 8,0 til 7,7 g ford. lysin med tilsvarende reduktion i fordøjelig råprotein og øvrige aminosyrer, samt en pris på sojaskrå på 354 kr., hvede 150 kr. og byg 143 kr. (kilde: Agrocom.dk) kan vi spare knap 3 kr./100 Fesv.

Nedgang i produktivitet koster knap 3,50 kr. i dækningsbidraget pr. slagtesvin

Ifølge ”Håndbog i svinehold” vil 5 % reduktion af aminosyrer medføre, at kødprocenten falder med 0,3 %, og foderforbruget pr. kg tilvækst vil stige med 0,05 Fesv. Ved beregning af DB pr. produceret slagtesvin (VSP’s DB-beregner) vil dette trin ned i normer, med en deraf ringere fodereffektivitet og kødprocent til følge, på trods af en lavere pris pr foderenhed, koste knap 3,50 kr. i dækningsbidraget pr. produceret slagtesvin. 

Derfor er vores råd til jer – Hold foden på speederen! 

Vær opmærksom på, at udviklingen på råvaremarkedet går rigtig stærkt lige nu, derfor skal beregningen ses som et øjebliksbillede! 


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter