Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Menu med masser af pizzaer og maskiner

14. mar. | Indrykket af Scantruck A/S

Scantruck præsenterede ny maskinhal ved Åben Maskinvej i Ringsted

Del artiklen:

Omkring 500 hele pizzaer med fire slices i hver og godt en snes solgte maskiner. Menuen var i orden, og det samme var rammerne, da Scantruck A/S over to dage deltog i det store arrangement Åben Maskinvej i Ringsted. Firmaet benyttede nemlig lejligheden til at præsentere en aldeles ny maskinhal på 2200 kvadratmeter ved Danmarks største maskinfirmas sjællandske afdeling.

”Pizza-folkene havde virkelig travlt, og det samme havde vores salgsmandskab. Antallet af pizza-slices antyder, at vi har haft besøg af mellem 1500 og 2000 gæster i løbet af de to dage, og mange var også til mere end margherita, pepperoni og capricciosa. Vi bød jo også på Manitou, Komatsu, Weycor, Platform Basket, McCloskey og Sennebogen i vores nye maskinhal”, siger markedschef Dennis Faurby hos Scantruck.

Scantruck afviklede Åben Maskinvej i samarbejde med en række andre maskinfirmaer, som alle har adresse på eller ved Kærup Parkvej i den nordøstlige ende af Ringsted.


Mere salg kan følge

Foruden de godt 20 maskiner, der blev handlet direkte på Åben Maskinvej, efterlod de to åbent hus-dage Scantruck-sælgerne med mange aftaler, der skal følges op på. Erfaringen viser, at et godt åbent hus-arrangement ikke alene giver salg af maskiner her og nu, men også efterfølgende.

Nybyggeriet har dels givet Scantruck god plads til de mange både nye og brugte maskiner, der konstant ankommer til og forlader maskinfirmaet. Dels har det givet mulighed for at udvide både lageret og værkstedsfaciliteterne i det oprindelige sjællandske domicil.

Hovedparten af maskinerne er nu flyttet over gården til den nye maskinhal, og det har givet plads til såvel nyt lager, nye salgskontorer og bedre plads til værkstedsfolkene i den oprindelige Scantruck-bygning.


Billedtekster:
1. Scantrucks sjællandske domicil i Ringsted har fået tilføjet en ny maskinhal på 2200 kvadratmeter. Den dannede ramme om et stort besøg af pizza- og maskinhungrende gæster til Åben Maskinvej.
2. Der var basis for masser af maskinsnak, da mellem 1500 og 2000 gæster lagde vejen omkring Scantruck i Ringsted.
3. Den nye 2200 kvadratmeter store maskinhal var optimal til præsentation af Scantrucks mange maskinmærker.
4. Vejret artede sig, og mange gæster tog naturligvis også en tur udendørs under halvtaget langs den nye maskinhal.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter