Lyt til artiklen:

Svineproducenter kritiserer PRRS-tiltag

00:00
Hastighed: ???x
01:34

Danske Svineproducenter blev overraskede, da de fandt ud af, hvor store PRRS-fradrag slagterierne planlægger som led i en ambitiøs PRRS-plan, som er udarbejdet af Landbrug & Fødevarer Gris, Danske Svineslagterier, de praktiserende svinedyrlæger og Fødevarestyrelsen.

Danske Svineproducenter har ikke medvirket ved udarbejdelsen af planen, men har fulgt arbejdet gennem orientering fra Landbrug & Fødevarer Gris og har haft mulighed for at kommentere planen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Men trods den løbende orientering kom det som en overraskelse for foreningen at se, hvor store fradrag slagterierne vil indføre.

- Vi havde ikke hørt om det før og synes, det er alt for store konsekvenser, det kan have at få konstateret PRRS virus. At man ikke starter forfra på trappen ved reinfektion er heller ikke rimeligt. Det er en ommer, sagde Jeppe Bloch i sin beretning på foreningens generalforsamling.

Slagteribiler savnes i planen

Han undrer sig i øvrigt over, at slagteribiler, der kører på kryds og tværs af landet ikke skal vaskes efter samme standarder som bilerne ved grænsen.

- Det er en klar mangel i planen, og det undrer os, sagde han.

Han er dog med på, at målet er en bedre sundhed i besætningerne og dermed at opnå lavere dødelighed samt lavere forbrug af antibiotika og en bedre økonomi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Planens målsætning er over de næste tre år at opnå en væsentlig reduktion af PRRS i Danmark.

- Det bliver ikke nogen let øvelse, og for nogle vil det desværre have betydelige omkostninger, men sammen er vi stærkest.