Man behøver ikke bevæge sig langt væk fra byerne i denne tid for at opleve, hvilke problemer klart vand skaber på de danske landmænds marker.

Lars Hvidtfeldt, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer, peger over for Maskinbladet på, at Danmark de senere år har oplevet voldsomme regnskyl med efterfølgende store oversvømmelser:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vandet har medført store skader på bygninger, maskiner og ikke mindst afgrøderne på markerne.

Lars Hvidstfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevare.

- Det giver voldsomme udfordringer med bortledning af vand fra både byer og marker. Vandet har medført store skader på bygninger, maskiner og ikke mindst afgrøderne på markerne. Landbruget bliver tit beskyldt for at sætte økonomiske interesser højere end naturen, og når det kommer til vandløbene og vandafledning, bliver vi også i landbruget beskyldt for at tilsidesætte både fisk og dyrelivets behov, siger Lars Hvidtfeldt.

Ingen tættere på

Han understreger, at sådan hænger det ikke sammen og peger på, at ingen er tættere på og mere interesserede i naturen end landmænd:

- Set fra landmandens synspunkt er det primære formål, at vi skal kunne leve af markerne. Vi skal kunne dyrke nogle afgrøder, og så er det en forudsætning, at rødderne kan få luft. Derfor er det vigtigt, at dræn og vandveje i form af grøfter og åer er velfungerende. Men vi må konstatere, at vandløbenes evner til at bortlede vandet fra markerne ikke længere er tilstrækkelige. Der er behov for at sikre afvandingen nu og i fremtiden, og første skridt på vejen mod bedre afvanding er et opgør med en stribe myter, siger viceformanden.

De tre myter

Han peger på tre myter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

1. Det er åbenlyst forkert, når vores kritikere nævner, at mange dræn er anlagt med udløb langt under vandspejl eller sågar under bunden. Dræn er som udgangspunkt lagt korrekt, men på visse jorder kan ?de sætte sig?.

2. Det er en sandhed med modifikationer, når det hævdes, at forsumpningen skyldes jordsætninger gennem tiden. Det kan have betydning nogle steder, bestemt, men en meget stor del af de ånære arealer er altså mineraljord, der ikke falder sammen over tid.

3. Begrænset vedligeholdelse af vandløb er godt for miljøet. I vandløb uden fald er effekten modsat ? her ændrer forholdene karakter, fra acceptabel strøm til stillestående, aflange moser.

Samme princip

Lars Hvidtfeldt henviser til, at mens vejene udvides med flere spor, når der kommer flere biler, så bør det samme princip gælde for vandløb:

- Hvis vi fortsat jævnligt skal opleve 100 års nedbørshændelser, skal vores vandløb udbygges og dimensioneres til at klare opgaven med afvanding, ellers får det store økonomiske konsekvenser for samfundet. Tilbageholdelse af vand i oplandet ved periodevis oversvømmelse af marker og enge fremhæves ofte som et columbusæg. Det kan, med frivillige aftaler, være en del af løsningen nogle steder, men helt generelt er vi nødt til at ajourføre vandløbenes kapacitet, siger han og peger på, at balancen er tippet over mod mere og mere miljø og mindre og mindre afvandingshensyn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Besparelser hævner sig

Samtidig har nogle kommuner helt tydeligt ønsket at spare penge på vandløbsvedligeholdelsen, men det hævner sig nu:

- Et af de store problemer er, at nogle kommuner har forsømt sommergrødskæring. En af årsagerne til oversvømmelserne er også, at kommunerne har ladet stå til og bunden i vandløb og kanaler derfor er hævet med mudder. Siden er det blevet noget forbedret, fordi man nu har lært af konsekvenserne, når mange sommerhuse ødelægges, og turister må tage hjem. Det er ikke kun landbruget, det går ud over ? det er hele samfundet. Samtidig er der blevet flere befæstede arealer, og ofte flere tilslutninger til kloaknettet end det er dimensioneret til i forhold til klimaændringerne.

Genopretning

Lars Hvidtfeldt ønsker en genopretning af balancen mellem miljøhensyn og hensynet til afvanding:

- Det kan vi gøre ved, at de fremtidige vandområdeplaner kun har de vandløb med, som har et vist naturpotentiale. Og lad os samtidig udpege de vandløb, som virkelig skal kunne transportere noget vand væk fra landet og byerne, så vi ikke ender med de kedelige billeder af både byer og land under vand og med store økonomiske konsekvenser til følge, siger Lars Hvidtfeldt med et krav om en revision af både Vandløbsloven og Naturbeskyttelsesloven:

§3 vetoret

- I dag har §3-naturen en vetoret over for afvandingshensyn. Det er uhensigtsmæssigt. Derfor er det helt afgørende, at det revisionsarbejde, der er lagt op til med blå bloks beslutningsforslag fra 2015, ikke lægges i mølposen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Arbejdet kommer til at tage tid, så derfor ? "kære miljø- og fødevareminister" - Kom nu i gang! Hyrdebreve, nye instrukser, klimatilpasningsplaner og andet godt kan måske afhjælpe problemerne lidt her og nu, men når det gælder afvanding af vores marker og byer, skal der meget mere til på den lange bane. Vandsystemerne skal være mere effektive, og vil kommunerne kunne "vandparkere", kræver det også ændringer af lovgivningen, slutter Lars Hvidtfeldt.