Nu kan du få tilskud til hegning uden for natura 2000-områder
13. nov. | Indrykket af SAGRO I/S
Der er i år afsat 37,5 mio. kr. til ordningen, og det er ikke længere et krav, at arealet er beliggende inden for særligt udpeget Natura 2000 område.
Du kan nu søge om tilskud til projekter om rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning i de særligt udpegede Natura 2000-områder. Du kan desuden søge om tilskud til projekter om forberedelse til afgræsning på arealer med en HNV-score på mere end 5 og arealer, der indgår i etablering af et vådområde- eller lavbundsprojekt. Det er altså ikke længere et krav, at arealet skal være et natura 2000-område.
Ifbm. forberedelse til afgræsning kan du få tilskud til etablering af:
- hegn, herunder låger og led
- drikkevandsforsyning
- fast fangefold
- elforsyning
- kreaturovergang: rørbro, bro og vadested
De enkelte tilskud centreret omkring hegning, kan du se i tabellen herunder. Øvrige tilskud ifbm. drikkevandsforsyning, fast fangefold, elforsyning og kreaturovergang kan finde hos Landbrugsstyrelsen på dette link.
Denne ordning er en del af det danske landdistriktsprogram og er medfinansieret af EU.
Vil du have dine arealer vurderet for muligheden for tilskud, eller hvis du har generelle spørgsmål om ansøgningen, er du velkommen til at kontakte SAGROs eksperter på området: Nicolaj Smed Kjær på 76 60 21 85 eller Emil Grøn Jensen på 96 29 66 28 for en nærmere gennemgang.