Det vakte stor opmærksomhed landbrugskredse, da den tidligere forsvarsminister Søren Gade i 2012 som en trold af æske dukkede op som administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.
Men det var ikke en mand, der ikke vidste noget om det erhverv, han nu skulle stå i spidsen for. Søren Gade har faktisk har en baggrund i landbruget:
- Dels har jeg arbejdet for landboforeningerne i Holstebro frem til 2004, da jeg blev minister. Jeg har også arbejdet på Cheminova, der jo også har relationer til landbruget, og jeg kommer fra en landbofamilie. Så jeg har kendskab til landbruget. Men det er nok mest mit netværk i politik, man købte, da jeg blev administrerende direktør. Måske også noget omkring kommunikation. Landbrug & Fødevarer er en betydende interesseorganisation, som ikke bare skal sikre erhvervet, men også landet. "Fødevareklyngen" eksporterer for mere end 150 milliarder kroner årligt, så det er noget, der skaber arbejdspladser her i landet, siger Søren Gade til Maskinbladet.
Klimavenligt
Søren Gade føler ikke, at der i regeringen, hvor ministeren har stærke holdninger til eksempelvis dyrevelfærd, mangler forståelse for landbrugets vilkår, og han "har stor respekt for, at politikere har holdninger til det, de er sat i spidsen for":
- Det gælder også fødevareminister Dan Jørgensen. Mit lod er at fortælle om landbrugets rammevilkår, hvor vi kan gøre det bedre og bidrage mere til vores samfund. Vi skal også deltage i en offentlig diskussion om de ting, som nogle sætter fingeren på. Jeg har i mine forskellige job rejst i hele verden, og tro det eller lad være - vi kan godt være vores dyrevelfærd bekendt. Vi kan også være vores måde at producere på bekendt. Ser vi på, hvordan andre lande producerer, er vi i stand til at producere fødevarer med et relativt lille klimaaftryk i forhold til andre lande. En liter mælk produceret i Danmark er mere klimavenlig end hvilken som helst anden mælk i verden, fordi vi bruger de nyeste teknologier, og vi hele tiden har fokus på, hvordan vi kan gøre det bedre...
Styr på produktion
Mange mener, at danskerne generelt er præget af en for romantisk holdning til livet som landmand og de betingelser, landbruget eksisterer under. Søren Gade fastslår, at "Morten Korch kommer ikke tilbage":
- Hvad var det i øvrigt, der var så skønt ved tiden beskrevet af Morten Korch. Dengang var dyrene jo også syge, og man havde ikke så meget styr på hvad - og hvor meget gødning der blev smidt ud på markerne. I dag har vi helt styr på vores produktion. Og hvad angår billige fødevarer, så bruger danskerne i dag under ti procent af deres disponible indkomst på fødevarer. Det var meget mere tidligere. Skal hver gris have sin egen seng og et lille værelse med bruser, koster kød mere, end når svineproduktion foregår som masseproduktion i en stald. Det er den produktion, der er med til, at du og jeg kan få nogle billige fødevarer. Du skal som landmand stadig kunne lide at arbejde med dyr og forstå naturen. Men den romantiserede forestilling om, at der på et landbrug går ti køer, nogle grise og nogle høns rundt mellem hinanden, det findes ikke i dag. Landmanden skal i dag være vanvittigt dygtig for at få det til at løbe rundt. Du kan ikke både have svin og køer - det er i hvert fald meget få. Den enkelte landmand vælger en produktionsgren, og de er meget specialiserede...
Dialog
Landbrug & Fødevarers direktør erkender, at kommunikationen udadtil fra landbrugets side nok kunne have været bedre:
- Både fødevareindustrien og landbruget er nu gået i dialog med omverdenen. Det havde man i nogle år ikke været så gode til. Der er meget få mennesker i Danmark i dag, der har forbindelse til landbruget, og landbruget skal gøre sig fortjent til at være her. Der skal være en forståelse hos "hr. og fru Danmark" for, at der skal være et landbrug i Danmark. Hvad er det, vi bidrager med? Kan vi ikke overbevise "hr. og fru Danmark" om, at landbruget bidrager med arbejdspladser og eksport, som finansierer skoler, sygehuse og andre ting, er det svært at overbevise dem om, at de skal lugte til gyllen. Derfor skal vi kunne forsvare og forklare os i offentligheden. Der er vi på det rigtige spor med dialog og kampagner. Vi møder folk, hvor de er. Vi har muligheden for at øge produktionen mere uden at skade miljøet og dermed skabe nogle flere eksportindtægter, siger Søren Gade.
Stigende regulering
Han ser de største udfordringer for dansk landbrug i den stigende regulering, hvor sektoren populært sagt reguleres ud fra antallet af dyr og ikke udledningen:
- Det er en vanvittig måde at regulere et så vigtigt erhverv på. En stoleproducent reguleres jo ikke ud fra, om han producerer tusind eller tyve tusind stole, men ud fra hans miljøgodkendelse. Kunne man producere det dobbelte antal dyr på en gård med bedre miljøteknik, skal man selvfølgelig have lov til det. Det får man ikke lov til i dag, og det er en udfordring. De ekstra dyr, der kan produceres, er ikke kun til gavn for landmandens økonomi, men også landets økonomi, forklarer Søren Gade, der i øvrigt peger på "alpeloven", som et eksempel på selvskabte problemer:
- Det var for landbruget svært at se fornuften i, og den stod ikke godt i offentligheden. Det øger ikke tilliden til systemerne, og loven blev rettet, fordi politikerne godt kunne se, at den var skæv. Men forskerne havde svært ved at svømme rygsvømning helt tilbage til startlinien, siger Søren Gade.
Food cluster
Søren Gade er optimistisk i sit syn på dansk landbrugs fremtid - hvis landbruget vel at mærke "får lov":
- For at udvikle fødevareklyngen og skabe de mange højteknologiske arbejdspladser skal Danmark have en basisproduktion. Det ved politikerne godt. De vil også gerne regulere vores erhverv på en ny måde. Natur- og Landbrugskommissionen leverede et flot stykke arbejde og konkluderede, at der både er plads til mere produktion og mere natur i Danmark til gavn for økonomien. Det er bare med at komme i gang. Landbruget erkender, at der er sårbare områder, hvor der skal produceres mindre, men der er også områder, hvor der kan produceres endnu mere. Det indebærer også forskning, innovation og udvikling, og i Aarhus skabes der et "food cluster", hvor blandt andre Arla vil bygge 10.000 kvadratmeter som hovedkvarter for deres forskning og udvikling i samspil med universiteter og andre. Dansk landbrug er ikke en del af problemerne, men en del af løsningen på Danmarks udfordringer, siger Søren Gade.
Se tv-indslaget med Søren Gade ved at klikke her.
