Da der i juni var voldsom ballade i Venstre, og Lars Løkke blev sat under voldsomt pres for at træde tilbage som Venstres formand, dukkede pludselig et navn op af hatten som potentiel ny formand for partiet og dermed statsministerkandidat. Og det var ikke partiets nuværende næstformand Kristian Jensen.

Allerede da Søren Gade var forsvarsminister opnåede han meget stor folkelig popularitet, en meget bemærkelsesværdig popularitet for en minister, der havde ansvaret for at sende unge danske soldater i krig, og hvor en del vendte hjem til begravelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sorteper

Flere pegede allerede dengang på muligheden for, at han skulle afløse Anders Fogh Rasmussen, men det satte han selv en stopper for, da han overraskende for de fleste politiske iagttagere den 22. februar 2010 trådte tilbage som minister i forbindelse med den såkaldte lækagesag.

Han havde selv understreget tidligere, at som minister må man tage ansvaret for, hvad der foregår i ministeriet - Far her. Jeg er jo direktøren for det hele, og det hedder "the buck stops here" (sorteper ender her).

- Når man er i politik ligger der på et eller andet tidspunkt også en bananskræl til dig, siger Søren Gade selv om situationen.

Skillevej

Han kom i Folketinget i slutningen af 1999 og blev forsvarsminister 24. april 2004. Ved folketingsvalget i 2007 fik han 24.000 personlige stemmer.

Han har nu passeret de 50 år og står ved en skillevej - at vende tilbage til politik eller fortsætte erhvervskarrieren. Hvad vælger han? Hvor tæt var han den 4. juni i år under balladen i Venstre på at blive statsministerkandidat?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg var overrasket over, hvor meget det kom til at fylde. Jeg var klar over, at hvis mit navn blev nævnt i den forbindelse, ville det fylde et eller andet, men ikke at det fik så meget gas. Lars Løkke var og er stadig formand, men nogen var bekymrede for, hvis Lars ikke længere var formand, og man så ikke kunne blive enige om, hvem det skulle være. Så ringede nogen og spurgte, om jeg ville overveje, at det kunne være mig. Det var det eneste, jeg havde sagt ja til - at overveje den situation. Der lå jo ikke andet i det, og jeg talte med Lars Løkke om det under processen, hvor jeg ringede til ham og ønskede ham held og lykke til mødet i Odense. Det foregik altså ikke gedulgt. Nogen ringede, og jeg ville ikke afvise det, og så kom det til at fylde mere, end det var berettiget til, fortæller Søren Gade til Maskinbladet.

Svær post

Han indrømmer, at han som minister var meget glad og ydmyg for at nyde stor tillid bredt i befolkningen som forsvarsminister:

- Har man ikke den, er det en svær post at besidde. Men det var ikke det, der lå i overvejelserne for nogle måneder siden. Jeg blev ringet op af en organisationsmand, der sagde, at nu havde Venstre båret mig gennem mange år som folketingsmedlem og minister. Derfor mente den pågældende, at jeg har en form for "værnepligt", hvis jeg blev spurgt, om jeg ville lade være med hele tiden at råbe "NEJ, NEJ, NEJ". Der kunne opstå en situation, hvor de havde brug for, at man meldte sig under fanen. Men det var ikke noget ønske fra min side, eller noget jeg havde bedt om. Det var hændelser, der kom til mig, men situationen kunne være opstået, siger Søren Gade.

Med pistol

Han oplevede som minister blandt andet at blive kritiseret af visse medier for, at han under et besøg i en krigszone selv under en transport var udstyret med pistol:

- Den kritik undrede mig meget lidt, for jeg er jo major af reserven og er uddannet på pistol. Jeg tror, at kritikken var udtryk for politiske drillerier. Siden da gik jeg ikke bevæbnet, når jeg var ude i krigszoner, men for mig var det ikke unaturligt at have en pistol og kunne forsvare mig selv. Vi blev jo skudt på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen Plan B

Søren Gade erkender, at der i dag er stigende interesse for personsager i dansk politik, og at det nok skyldes, at der er kommet flere medier gennem årene:

- Da der kom flere gratisaviser, skulle alle ud og opfinde skandaler, og det flyttede barren ned for, hvad der er skandaler. Det er ikke "piveri", men bare en konstatering af, at sådan er politik. I dag er der deadline hvert minut, og man er på hele tiden som politiker.

Han vil dog ikke sige, at hændelsen i juni har været et endegyldigt farvel til dansk politik:

- Jeg har aldrig haft en "plan B" om at vende tilbage til dansk politik. Det lyder måske hult, men der er faktisk et liv uden for politik. Det er der mange, der ikke tror, og det er jeg et levende bevis på, slutter Søren Gade.

Se tv-indslaget med Søren Gade ved at klikke her.