Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Søren Søndergaard vil fra bureaukrati til klimahandling i 2023
På kongresserne handlede oplæg og diskussioner om inflation og en frygtelig krig i Europa. Alvoren tynger.
Men vi kan som erhverv godt løfte hovedet. Næsten hver dag leverer landmænd og andelsselskaber nye grønne idéer og tiltag. Forbrugere i ind- og udland vil have vores gode råvarer. Vi arbejder hårdt for at gøre vores klimaneutrale vision til realitet.
Et vigtigt folketingsvalg med et politisk nybrud i form af en bred regering afrundede året, og 2023 begynder med en dugfrisk regering og ministre med stort gåpåmod. Og en regering, der i selve regeringsgrundlaget anerkender os:
"Regeringen noterer sig, at erhvervet selv har høje ambitioner for den grønne omstilling."
Sådan står det. Sort på hvidt. Og vi bekræfter den grønne farve, for vores ambitioner er tårnhøje. Det bliver en kæmpe opgave for vores erhverv - men den tager vi på os. At regeringen har tillid til vores evne til omstilling er en vigtig forudsætning for at nå målene og være en inspiration for verden.
Biokul
Vi vil fra bureaukrati til klimahandling. Biokul kommer fra pyrolyse, som kan skabe klimaeffektiv flybrændstof og trække CO2 ud af atmosfæren. Biokullet spredes på landbrugets marker og binder CO2. Men i dag spænder komplicerede regler ben for udbredelsen af biokul. Et andet eksempel er foderproduktet Bovaer, som kan sænke en kos metanudledning med op til 30 procent. Produktet er godkendt i andre EU-lande, men i Danmark samler sagen støv.
Regeringsgrundlaget skriver direkte biokul og pyrolyse skal ud at virke - og at vi skal skrue op for biogassen, så vi ikke er afhængige af energi fra et aggressivt Rusland. Det er meget lovende.
I begyndelsen af det nye år vil vi i L&F præsentere en 2030-plan, som skal vise vejen frem mod at nå udviklingsmålene fra landbrugsaftalen. Det glæder jeg mig til.
Den uundgåelige CO2-afgift
Mindre lovende er, at en CO2-afgift er blevet en del af regeringsgrundlaget. Vi står fast på, at en afgift på landbrugets biologiske processer er et stort eksperiment. Ingen har prøvet det. Ingen har den konkrete løsning. Og vi kommer til at bruge mange kræfter på, at afgiften bliver så afbalanceret som muligt. Heldigvis siger regeringen, den vil afvente det faglige arbejde i Svarer-udvalget. Og afgiften skal indføres med respekt for de tusindvis af arbejdspladser, der ellers er på spil i landdistrikterne - og afgiften skal tilbageføres til landmændene. Sidstnævnte er afgørende, for der skal midler til ny teknologi, nye stalde, ny plantegenetik, biogasanlæg og så videre.
Dagen efter valget sagde vi, at valgets tale var ønsket om en bred regering over midten. Vi er glade for, politikerne lyttede. En regering over midten bør sikre brede aftaler. Det betyder stabile rammevilkår, så vi kan investere langsigtet og med ro i maven.
Genbesøg af landbrugsaftalenOg hvad angår de brede aftaler vil jeg gerne minde SVM-regeringen om de allerede eksisterende og langsigtede aftaler om landbrugets grønne omstilling. Aftalerne skal videreføres, så selskaber og landmænd har sikkerhed for deres investeringer i ny, bæredygtig og klimaeffektiv teknologi. Første genbesøg af landbrugsaftalen venter allerede i det kommende år.
Det bliver blandt andet den second opinion af det faglige grundlag bag vandplanerne, som vi har kæmpet for. Planerne svigter fagligt på så mange måder, at vi har god grund til at tro, at et uafhængigt ekspertpanel vil give L&F medhold i vores indvendinger. Sideløbende med second opinion arbejdes med lokalt baserede analyser.
Altså analyser af udfordringer og løsningsmuligheder i specifikke fjorde. Vi ser denne tilgang som den optimale i forhold til reelt at nå miljømålene og i forhold til at undgå omkostningsfulde og virkningsløse indsatser. Dem har vi haft nok af.
Efterafgrøde-tjek
Landbrugsaftalen indebærer også, at der skal gennemføres et tjek af de nuværende regler for etablering af efterafgrøder. Servicetjekket er udvidet til også at se på, om kvælstofeffekten af vintergrønne marker kan indgå som et reguleringskrav. Der er i den grad behov for at få justeret efterafgrødereglerne, og det forventer vi kommer til at ske som konsekvens af tjekket.
BNBO-processen kommer også til at fylde i 2023. Vi er langt fra i mål med at få aftaler på alle de arealer, som myndighederne har vurderet til at skulle beskyttes. Vi ønsker, sammen med vandværksorganisationerne, at forlænge den frivillige proces, men med skærpede krav til kommunerne. Vi kan konstatere, at regeringsgrundlaget også peger på, at kommunerne indtil nu ikke har arbejdet hurtigt nok. En rigtig konstatering af, at når frivillige indsatser ikke lykkes, så kan man ikke automatisk sige, at landbruget har aben.
Vi konstaterer også, at det politiske forslag fra Moderaterne under valgkampen om, at vi skal gøre op med eksporten af smågrise ikke er en del af regeringsgrundlaget. Det havde da også været svært at føre igennem rent lavpraktisk, da vi er en del af EU's indre marked. Ønsker man fra politisk hold en større slagtesvinsproduktion i Danmark, så bør det opnås gennem positive incitamenter og økonomisk gulerod - ikke skadelig symbolpolitik.
EU og glyphosaten
På den europæiske front skal vi have implementeret den nye landbrugsaftale - CAP'en. Processen er frustrerende. Bekendtgørelser er udskudt, fordi vi ikke har haft en regering. Og CAP'en træder i kraft 1. januar. Vi mangler afklaring.
EU's glyphosat-godkendelse skal revurderes i efteråret 2023. Processen vil uden tvivl få stor mediedækning og politisk opmærksomhed. Fra L&F's perspektiv arbejdes der for, at processen baseres mest muligt på faglighed, for brug af glyphosat er fagligt særdeles velundersøgtog sikkert - især når vi går efter den gode ledetråd "så lidt som muligt, så meget som nødvendigt."
Vi fokuserer naturligvis også på Fit for 55 og Farm to Fork og de to store programmers betydning for alt fra pesticidforbrug til klimatiltag.
Vi står også fortsat med en udfordring i forhold til at skaffe arbejdskraft. Vi vil arbejde for at styrke og forbedre de eksisterende erhvervs- og uddannelsesordninger for medarbejdere fra tredjelande samt gøre det lettere for internationale medarbejdere at leve og arbejde i Danmark. Her kan vi glæde os over, at regeringsgrundlaget også har fokus på at styrke arbejdsudbuddet.
Nogle af de nødvendige hænder kan komme fra de cirka 47.000 unge mellem 15 og 24 år uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Vi har et ansvar som erhverv for at hjælpe endnu flere med at komme i job og uddannelse. Og vi har brug for dem.
L&F vil med vores kommende vision for fremtidens medarbejdere og arbejdspladser gøre en særlig indsats for unge og voksne, som har slået sig på det eksisterende uddannelses- og beskæftigelsessystem. Landbruget har traditionelt været et rummeligt erhverv. Det skal vi udvikle til gavn for både landmænd og medarbejdere. Regeringsgrundlagets store fokus på at styrke erhvervsskolerne og dermed også landbrugsskolerne lover også godt.
Det dramatiske 2022
Begyndelsen på 2022 var nærmest helt uvirkelig. Da jeg vågnede om morgenen den 24. februar, var det til lyden af luftsirener i Kyiv og missilnedslag på tv-skærmen. Krig i Europa - det var uvirkeligt. De frygtelige menneskelige konsekvenser i Ukraine er uoverskuelige. Og krigen har fået direkte betydning for os. Dansk landbrug har mange ukrainere ansat, og det var godt at se den hjertevarme, flygtningene blev taget imod med.
Dernæst kickstartede krigen den inflation og usikkerhed om fødevareforsyning og energiforsyning, der siden har præget vores verden.
Under corona-nedlukningerne lærte vi værdien af at producere fødevarer til sig selv og til resten af verden. Den lærdom er kun blevet styrket. Vi, der har forudsætningerne og klimaet til landbrugsproduktion, skal bidrage til at løse den globale forsyningskrise samtidig med, vi sikrer fødevarer til danskerne.
Efter en til tider noget brutal og usaglig valgkamp med landbruget i ofte stærkt søgelys, landede da også et regeringsgrundlag, hvor vores erhvervs vilje til grøn omstilling bliver anerkendt. Og vores betydning for forsyningssikkerhed, arbejdspladser og eksportindtægter er i fokus.