Lyt til artiklen:

L&F: Klimaafgift på landbruget vil betyde tab af arbejdspladser og konkurser

00:00
Hastighed: ???x
02:39

Søren Søndergaard kalder det enorm trist, at Socialdemokratiet ønsker at Danmarks skal gå enegang i Europa og indføre en C02 afgift på landbruget.

- Konsekvenserne vil uundgåeligt blive store. Det Økonomiske Råd har lige offentliggjort, at vi ser ind i en økonomisk krise og 100.000 færre arbejdspladser i den kommende tid. Nu vil man gøre ondt værre, og det vil ramme med kirurgisk præcision i vores landdistrikter, hvor arbejdspladser ikke bare vender tilbage, skriver Søren Søndergaard på sin Facebook-profil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Socialdemokratiet skriver i sit valgoplæg:

"Vi skal i mål med 70 procent-målsætningen. Landbruget skal også omstilles, og en CO2-afgift på landbruget er næste skridt. Ellers kommer vi ikke i mål".

Søren Søndergaard forudser, at det ikke kun er landmænd der vil gå konkurs, hvis afgiften indføres.

- Det rammer også forarbejdningsjobs på for eksempel slagterier og mejerier. Vi er nogle af de bedste i verden til at lave fødevarer. Og landmænd som andelsvirksomheder sætter hele tiden nye tiltag i gang, skriver formanden for L&F.

I Socialdemokratiets valgudspil slår partiet fast, at Danmark fortsat skal være et landbrugsland. Samtidig ønsker partiet, at Danmark skal være et forgangsland i den grønne omstilling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Partiet skriver:

"Vi skal omstille landbruget til en grøn vækstmotor og vise resten af verden, hvordan et grønt landbrug skaber grønne arbejdspladser. Vi skal producere klima- og miljøvenlige fødevarer af høj kvalitet. Her spiller plantebaserede fødevarer en vigtig rolle, fordi produktionen kræver et mindre areal og har et mindre CO2-aftryk end animalske fødevarer".

"Vi har allerede taget mange vigtige skridt. Vi arbejder for at udtage lavbundsjorde for at reducere landbrugets udledning og skabe mere plads til natur. Ligesom vi har aftalt at fordoble det økologiske landbrugsareal for at fremme produktion med færre sprøjtemidler og udledninger per hektar".

En ny analyse viser, at dansk mælk og ost kan stige med 14 procent, oksekød 17 procent, og frugt og grøntsager 14 procent med en CO2-afgift. Det er det sidste, danskerne har brug for lige nu, siger Søren Søndergaard.

Med en bred politisk aftale om grøn omstilling af landbruget har regeringen sat et bindende klimareduktionsmål på 55-65 procent i 2030.