Lyt til artiklen:

Søren Søndergaard: Drivhusgasser kender ikke til landegrænser

00:00
Hastighed: ???x
02:20

Søren Søndergaard ser en tendens til, at lande i verden lukker sig om sig selv. Men den vej ønsker dansk landbrug ikke at gå i en globaliseret verden.

- For cirka 20 år siden sagde Bill Clinton at: Globalisering er ikke noget, vi kan holde tilbage eller slukke for. Det er det økonomiske sidestykke til naturkræfter som vind eller vand. Men mens naturkræfterne styrker musklerne. Så er der steder, hvor globaliseringen skrumper. På nogle måder er verden blevet mindre global. Lande lukker sig om sig selv. Der var Trump. Der kom et Brexit. Og nu er der krig. I Danmark foretrækker vi heldigvis frihandel frem for protektionisme, sagde Søren Søndergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søren Søndergaard mindede om, at når det handler om klima, er den globale tankegang ved at komme ud på tynd is.

- For når klimaregnskabet skal gøres op, er der pludselig en mur omkring vores lille land. Så længe vi ikke udleder noget på egen jord, har vi rent mel i posen. Når vi producerer mælk med et af verdens laveste klimaaftryk og eksporterer til resten af verden: Så påvirker det vores klimaregnskab negativt. Men når vi importerer papaya-frugter fra Brasilien - ja, så kan det slet ikke aflæses i vores klimaregnskab. Op til og under valgkampen har I hørt mig gentage - igen og igen: Vi skal ikke have klimanationalisme i Danmark, sagde formanden i sin beretning.

Klimanationalisme

- Klimanationalisme gør intet godt for klimaet. Det skal vi fortsætte med at sige højt. Vi kan godt lade som om, vi har en usynlig klimamur omkring os - en form for osteklokke. Men drivhusgasserne er ligeglade. De kender ikke til landegrænser. Det er en fælles global opgave at nedbringe udslippet. Og her kan danske landmænd virkelig gøre en forskel. Når vi tilbyder hele verden vores klimaeffektive løsninger. Så flytter vi ikke bare promiller i klimaregnskabet. Så flytter vi procenter. Så kan vi begynde at tale om klimahandling, sagde Søren Søndergaard.

Klimarådet: Landbruget er centralt for Danmarks klimaplan - men teknologien mangler

Se også:

Klimarådet: Landbruget er centralt for Danmarks klimaplan - men teknologien mangler