Lyt til artiklen:

Søren Søndergaard taler på Danmarksdemokraternes landsmøde

00:00
Hastighed: ???x
01:44

Partiets formand, Inger Støjberg, har meldt klart ud, at Danmarksdemokraterne ikke bakker op om en C02 afgift til landbruget, som SVM-regeringen varsler.

- Regeringen og de røde partier vil tvinge en C02 afgift ned over vores landmænd. Det skulle åbenbart være den eneste måde, vi kan løse klimaudfordringer på. Den grønne omstilling er nødvendig - også for dansk landbrug, men lad os nu gøre det klogt, skriver Inger Støjberg på partiets Facebook-profil, dog uden at komme med anvisninger til, hvordan klimaudfordringerne skal løses.

Artiklen fortsætter efter annoncen

L&Fs formand deltager også på Venstres landsmøde i Herning weekenden efter, dog har Søren Søndergaard ikke umiddelbart planer om at holde en officiel tale for Venstres medlemmer.

Sammenhængende Danmark

I partiprogrammet for Danmarksdemokraterne kan man læse at partiet ønsker at skab et sammenhængende Danmark, hvor landdistrikterne ikke bliver udsultet.

"Det hele hænger sammen. Hvis landbrugerne for eksempel lukker på grund af C02 afgift, så mister smeden, der servicerer landbruget, omsætning. Hvis smeden mister sit kundegrundlag på gården, så risikerer han at lukke sin forretning eller flytte den hen, hvor kunderne er", skriver partiet.

Hos L&F melder man, at der ikke umiddelbart er noget unormalt i at formanden holder taler på forskellige partiers landsmøder.

For eksempel holdt viceformand i L&F Thor Gunnar Kofoed tale på SFs landsmøde i april i år.