Lyt til artiklen:

Plantefonden styrkes med 60 millioner kroner

00:00
Hastighed: ???x
02:45

Plantefonden, der skal sikre at Danmark kan producere flere plantebaserede fødevarer, fik 97 ansøgninger til et samlet beløb på over 204 millioner kroner i fondens første ansøgningsrunde.

I anden runde blev der ansøgt om 122 millioner kroner, og derfor er det godt nyt at et bredt flertal i Folketinget har valgt at afsætte 30 millioner kroner til Fonden for Plantebaserede Fødevarer i 2025 og yderligere 30 millioner kroner i 2026. I alt 60 millioner kroner ekstra i forbindelse med en aftale om Grøn Fond. Dette sker, idet politikerne er enige om, at man ønsker at fremme plantebaserede fødevarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

675 millioner kroner skal få landmænd til at producere flere plantebasserede fødevarer

Se også:

675 millioner kroner skal få landmænd til at producere flere plantebasserede fødevarer

Hos Dansk Vegetarisk Forening roser man politikerne for at afsætte flere ressourcer til dette område. Der skal investeres massivt på alle parametre inden for plantebaserede fødevarer, hvis Danmark ønsker positionen som grønt foregangsland inden for det plantebaserede, det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

- Der er ingen tvivl om, at fremtidens fødevareproduktion kommer til at basere sig på planter. Og det er dejligt, at der fortsat er bred opbakning i Folketinget til at understøtte udviklingen af fremtidens plantebaserede fødevarer. Det sender et stærkt signal til resten af verden om, at plantebaserede fødevarer er fuldstændig afgørende for den grønne omstilling - og at Danmark derfor bliver ved med at prioritere området, siger generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl.

Stor søgning af midler fra Plantefonden

Se også:

Stor søgning af midler fra Plantefonden

Plantefond har vakt interesse i udlandet

Etableringen af Plantefonden i Danmark såvel som den nationale handlingsplan for plantebaserede fødevarer har med rette fået stor positiv opmærksomhed fra udlandet.

Aftalen om Grøn Fond viser ifølge Rune-Christoffer Dragsdahl, at politikerne er villige til at sætte handling bag ambitionerne for at bakke op om den positive udvikling.

Der har været utrolig stor søgning i Plantefondens første runder, og derfor er det ubetinget positivt, hvis fonden fremover kan imødekomme flere kvalificerede ansøgninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anbefalingerne fra eksperterne på flere af landets universiteter går samtidig på, at der skal investeres mindst 600 millioner kroner årligt i en målrettet indsats for plantebaserede fødevarer. Aftalen om Grøn Fond er et nødvendigt og godt skridt på vejen, men i kommende forhandlinger er der ifølge Dansk Vegetarisk Forening behov for at prioritere fremtidens fødevarer endnu højere.

122 millioner kroner til plantebaserede fødevarer

Se også:

122 millioner kroner til plantebaserede fødevarer