Lyt til artiklen:

122 millioner kroner til plantebaserede fødevarer

00:00
Hastighed: ???x
01:49

Fonden for Plantebaserede Fødevarer (Plantefonden) er klar til at uddele 122 millioner kroner i årets ansøgningsrunde. Pengene er øremærket til udvikling af den plantebaserede fødevaresektor.

- Styrende for Plantefondens indsats i 2024 er årets handlingsplan, der, som et supplement til strategien, zoomer ind på konkrete udviklingsområder, og projekttyper, som prioriteres i årets ansøgningsrunde. Med andre ord signalerer handlingsplan 2024 de områder, som bestyrelsen for Plantefonden særligt har i fokus i årets ansøgningsrunde, oplyser Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årets pulje er fordelt på 87,5 millioner kroner i Plantefondens ordinære pulje og 34,5 millioner kroner øremærket til forskning i plantebaserede fødevarer.

Bestyrelsen vil blandt andet prioritere udviklingsområder med plantebaseret mad i offentlige og private storkøkkener og pris, variation, kvalitet og bæredygtighed i afgrøde og produktudbud.

- Foruden fokus på udviklingsområderne, vil bestyrelsen i 2024 prioritere partnerskabsprojekter, idet det tilstræbes, at 60 procent af fondens midler går til projekter med mindst to selvstændige aktører fra forskellige led i værdikæden. Derfor ser bestyrelsen særligt gerne projekter med partnerskaber, der repræsenterer forskellige dele af værdikæden, oplyser Landbrugsstyrelsen.

Desuden tilstræbes det, at mindst 50 procent af fondens midler anvendes til økologiprojekter.