Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Debat: Manipulationer på vej ind i treparten
Gennem 30-40 år har kritikken regnet ned over den ensidige satsning på kvælstofrestriktioner i dansk vandmiljøpolitik, hvor myndighederne igen og igen har gjort kvælstof hovedansvarlig for iltsvind i fjorde og kystvande. Det får aktivister til at arrangere useriøse begravelsesceremonier med videre på falske forudsætninger.
Uden hensyn til mere nuancerede opfattelser rundt om i verden (herunder i Sverige), har den danske indsats været koncentreret om kvælstof, samtidig med at der er demonstreret ligegyldighed over for det andet hovednæringsstof, fosfor. Der er end ikke troværdig statistik for, hvor meget fosfor der løber ud fra punktkilderne (renseanlæggene).
Miljøstyrelsen har holdt sig til formuleringen fra den omdiskuterede Aarhus-professor, Stiig Markager: "Kvælstof er den afgørende faktor for vores havmiljø. Det er uden for enhver tvivl. Det er simpelthen faktum". Påstanden er absurd, allerede fordi førende forskere er uenige med ham - endda nogle af verdens dygtigste. Dette teater har stået på i årtier.
Folketinget vedtog i 2015, at få evalueret den danske vandmiljøindsats, herunder de såkaldte kvælstofmodeller. I 2017 modtog folketinget en evaluering fra et panel af internationale forskere med konstruktiv kritik af den danske indsats. I forlængelse af evalueringen blev der desuden iværksat en ekstra Second Opinion om emnet.
Imidlertid blev Miljøstyrelsen og dens "forskningsbaserede myndighedsbetjening" involveret i at fortolke den kritik, der i virkeligheden angik dem selv. Og en sådan konstruktion kræver mere objektivitet, end der findes i embedsværket.
Både før, under og efter den internationale evaluering i 2017 og Second Opinion i 2023 har myndighedsbetjeningen demonstreret en slet skjult modvilje mod at blive set over skulderen og evalueret.
Myndighedsbetjeningen kortslutter
Hvad der menes med "modvilje", ses tydeligt af følgende eksempel fra myndighedsbetjeningens papir fra 2018: "Anbefalinger til videreudvikling af modeller og metoder til brug for vandområdeplan 2021-2027. Opfølgning på den internationale evaluering af marine modeller bag vandområdeplan 2015-2021".
Heri lykkes det for Aarhus Universitet (AU) og Dansk Hydraulisk Institut (DHI) at sløre et væsentligt budskab fra evalueringspanelet.
På side 11 nederst "fortolker" AU og DHI panelets anbefalinger på følgende måde: "Overordnet ser panelet gerne, at effekter af reduktioner i P-tilførsler undersøges nærmere. Panelet mener ikke, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at reduktioner i P-tilførsler ikke vil kunne afhjælpe reduktioner i N-tilførsler, selvom de anerkender, at det kan være svært at gennemføre P-reduktioner, eftersom de ikke umiddelbart forventer, at signifikante P-reduktioner kan findes i punktkilder (byspildevand) og derfor, ligesom N reduktioner, skal findes i den diffuse belastning."
Hvad betyder denne ordflom?
Ovenstående formulering ligner bevidst tilsløring af budskabet. Reelt står der, at Panelet mener, at P-reduktioner kan reducere N-kravene til landbruget. Det indebærer også, at bedre rensning af spildevand ville kunne afhjælpe reduktioner i N-krav til landbruget.
Herefter tolker myndighedsbetjeningen så alligevel, at det kan være svært at gennemføre P-reduktioner "eftersom de (Panelet) ikke umiddelbart forventer, at signifikante P-reduktioner kan findes i punktkilder (byspildevand) og derfor, ligesom N-reduktioner, skal findes i den diffuse belastning".
Dette er en både provokerende og manipulerende formulering, da det i mange år har været dokumenteret (bl.a. Den europæiske Revisionsret), at Danmark udleder cirka 10 gange højere P-koncentrationer fra punktkilder (dysfunktionelle renseanlæg) end vores nabolande. Hertil kommer, at der overhovedet ikke er styr på, hvor meget urenset spildevand, der udledes fra danske renseanlæg.
Danmark hører til blandt de dårligste, hvad angår fosforudledninger med spildevand. Og så forsøger myndighedsbetjeningen her at tørre dette problem af på landbruget!
Panelet har tydeligvis været fejlinformeret om den pinlige situation omkring spildevand i Danmark og Miljøstyrelsens katastrofale forvaltning af området. Virkeligheden er jo, at der er et kæmpestort potentiale i at få kontrol over spildevandsudledningerne!
Skal Den grønne Trepart virkelig arbejde med manipuleret input?
AU og DHI har altså (mod bedre vidende) brugt panelets påførte "umiddelbare forventning" om, at der ikke "kan findes signifikante P-reduktioner i punktkilder" til at sende P-problemet over i kategorien diffus belastning.
Dermed forsøger myndighedsbetjeningen at flytte problemet - og regningen - over på landbruget. Der er tale om en direkte uredelig håndtering af sagen. Her burde politikerne for længst have skærpet opmærksomheden!
Det er ikke rimeligt, at den grønne trepart skal drøfte kvælstof på basis af manipulerede data. Det drejer sig om et stort erhvervs helt centrale rammebetingelser.
