Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Syv gode råd til sikker fritrækning
Der er enorme kræfter på spil, når tunge maskiner har arbejdet sig ned i den mudrede jord og skal trækkes fri. Derfor er det vigtigt med god planlægning af markarbejdet, og at det rette udstyr til fritrækning er med på markerne, det skriver Arbejdstilsynet i en pressemeddelelse.
- Der sker meget sjældent ulykker, når fritrækningen sker kontrolleret med egnet spil og det rette bjergningsudstyr. Ulykkerne sker ofte i forbindelse med direkte træk mellem to maskiner, hvor der ofte er enorme kræfter i spil, og kæder eller tov derfor kan sprænges. Det kan også ske, at dele bliver rykket af det fastsiddende køretøj og rammer personer i forreste traktor, fortæller tilsynsførende, Karsten Zacho.
Derfor har Arbejdstilsynet lavet syv gode råd til en sikker fritrækning.
- Planlæg markarbejdet, inden I går i gang: Er det muligt at sænke risikoen for at køre fast?
- Informer medarbejderne om, hvad de skal gøre, hvis de kører fast.
- Overvej, om I har det rette udstyr, eller om opgaven skal overlades til professionelle, der har det rette udstyr.
- Brug så vidt muligt egnet spil frem for træktov. Ved brug af egnet spil kan fritrækning gøres kontrolleret.
- Fastgør træktov, hvor leverandøren af maskinen har anvist det, typisk i et specielt forstærket trækøje eller rundt om akslen. Brug aldrig frontvægten til fastgørelse af træktov eller lignende.
- Anvend kæde på kæde og fiberstrop på fiberstrop. Sæt aldrig kæder og eksempelvis fiberstropper sammen. Samlinger skal altid foretages med sjækler.
- Brug ikke en traktor uden styrtbøjle til fritrækning.