Lyt til artiklen:

675 millioner kroner skal få landmænd til at producere flere plantebasserede fødevarer

00:00
Hastighed: ???x
02:21

Ærter, bønner, plantefars, linser og nødder.

Det er blot et udpluk af de plantebasserede fødevarer. Men selv om udvalget er stort, så afspejler det sig ikke i danskernes madvaner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en af grundene til, at et enstemmigt Folketing i dag har vedtaget et lovforslag om at oprette en fond for plantebaserede fødevarer på i alt 675 millioner kroner.

Fonden skal bidrage til, at Danmark bliver førende i at producere plantebaserede fødevarer, så forbrugerne både herhjemme og i udlandet får større mulighed for at vælge dem til, når de står med indkøbskurven i hånden.

- Med fonden sender alle partier i Folketinget et stærkt signal til blandt andet landmændene og fødevarebranchen ved at oprette en fond, som skal bidrage til at sikre et højere tempo på udviklingen, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) i en pressemeddelelse.

Se den sidste ærtehøst i Danmark: Står tilbage som et stærkt varemærke

Se også:

Se den sidste ærtehøst i Danmark: Står tilbage som et stærkt varemærke

Han håber, at endnu flere landmænd omlægger deres landbrug til plantebaserede fødevareafgrøder.

Også Moderaternes fødevareordfører, Charlotte Bagge, glæder sig over den brede politiske enighed om den nye fond.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med fonden tager vi et stort skridt mod at gøre det nemmere for vores dygtige landmænd at producere og udvikle de bedste plantebaserede fødevarer. Lykkes vi, kan vi skabe en ny dansk styrkeposition og står foran store muligheder erhvervsmæssigt, siger hun.

Fonden får navnet Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Den bliver oprettet som led i den store landbrugsaftale, som et bredt flertal i Folketinget indgik i 2021, og som netop søger at understøtte landbrugets udvikling mod at blive mere grøn og bæredygtig.

- Plantefonden er et af SF's helt store aftryk på landbrugsaftalen, og jeg er meget stolt af, at vi fik kæmpet det igennem sammen med Enhedslisten og Radikale Venstre. Den animalske industri er dybt subsidieret, og det er kun rimeligt, at vi nu flytter nogle af midlerne over til de plantebaserede fødevarer, som vi skal spise langt flere af i fremtiden, siger SFs landbrugs- og fødevareordfører.

Fonden bliver finansieret med i alt 675 millioner kroner fra 2023 til 2030 og vil blive ledet af en ekstern bestyrelse, som vil vurdere og træffe afgørelse om de enkelte ansøgninger.