Lyt til artiklen:

Grøn Fond fremmer økologisk udvikling

00:00
Hastighed: ???x
03:49

Det er glædeligt at et bredt flertal i Folketinget har øje for økologien i den en ny aftale om Grøn Fond, som afsætter cirka fem milliarder kroner frem mod 2030 til indsatser for natur, klima og havmiljø.

Sådan lyder det for både L&F Økologi og Økologisk landsforening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aftaleparterne er regeringen samt SF, Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre, og aftalen reducerer Danmarks udledninger med 0,3 millioner ton CO2e i 2025 og 2030.

Økologisk Landsforening glæder sig over, at der med aftalen om Grøn Fond bliver investeret i økologi.

- Det er meget glædeligt, at der indgået en politisk aftale om Grøn Fond, der indeholder midler til økologi. Det er der i den grad behov for. Regeringen udgav sidste år en fin økologistrategi, men den var blottet for nye midler, hvilket fik strategien til at klinge lidt hult. Hvis vi skal nå fordoblingsmålet, er der et stort behov for at investere både i faglig udvikling i økologien og udvikling af markedet, siger forperson i Økologisk Landsforening, Michael Kjerkegaard.

rich-media-3
Michael Kjerkegaard er glad for midler til fordoblingsmålet. Foto: Økologisk Landsforening.

Regeringen udgav sidste år en økologistrategi, der skal vise vejen til fordobling af det økologiske areal i Danmark. Strategien indeholder ifølge landsforeningen mange gode tiltag, men der fulgte ingen finansiering med. Det bliver der nu rettet lidt op på med aftalen om Grøn Fond, der indeholder penge til økologi i 2025 og 2026.Michael Kjerkegaard fortsætter:

- Økologi er lige nu den bedste samlede løsning for et landbrug, der både skal levere på klima, natur, et rent vandmiljø og passe på vores rene drikkevand samt give vores landbrugsdyr et godt liv. Det er blandt også derfor, der er et mål om at fordoble det økologiske areal og marked i Danmark til 2030, siger MIchael Kjerkegaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sikrer innovation

Hos L&F Økologi er formand Hans Erik Jørgensen også begejstret for aftalen, som blandt andet viser opbakning til Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

- Vi er jo rigtig glade for at det er lykkedes at opnå fortsat politisk opbakning til Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Det er helt centralt, hvis vi skal nå landbrugsaftalens mål om fordobling af det økologiske areal. For der skal investeres i udvikling og innovation indenfor sektoren. At der nu er skabt vished for finansieringen i 2025 og 2026, er rigtig godt nyt. Det har stor betydning for den kontinuerlige drift og i sidste ende de resultater, som vi kan levere, siger Hans Erik Jørgensen.

L&F: Grøn Fond giver afgørende midler til grøn omstilling

Se også:

L&F: Grøn Fond giver afgørende midler til grøn omstilling

Helt konkret er der i aftalen også afsat et beløb på 52,6 millioner kroner til indsatser i regi af Fonden for Økologisk Landbrug i 2025. Hans Erik Jørgensen har et klart ønske til prioritering af pengene

- Vi håber midlerne i høj grad bliver udmøntet til markedsfremme - både på hjemmemarkedet og til eksport. I økologien har vi været presset af den høje inflation og derfor skal have sat ekstra skub i salget i de kommende år, hvis vi skal nå regeringens mål om fordobling af økologien frem til 2030, siger han.

Det er regeringen og et bredt flertal i Folketinget, der har præsenteret aftalen om Grøn Fond. Pengene kommer fra det grønne råderum som for 2024 er på 1,5 milliarder kroner og fra næste år og frem til 2040 lyder på 3,25 milliarder kroner om året.