Lyt til artiklen:

Lækkede dokumenter: Slut med kastration, halekupering og bure

00:00
Hastighed: ???x
01:51

Slut med rutinemæssig aflivning af millioner af daggamle hanekyllinger, forbud mod halekupering af grise, næbtrimning af høns og kastration af smågrise, samt et opgør med fastspændte grise og kreaturer og burhøns.

Det kan være indholdet, når EU Kommissionen til efteråret fremlægger en ny lovgivning om en fælles dyrevelfærdsramme for alle EUs medlemslande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver World Animal Protection i en pressemeddelelse, på baggrund af lækkede arbejdsdokumenter, som paraplyorganisationen EuroGroup For Animals har fået adgang til.

- Vi er meget optimistiske for med de sager på dagsordenen, kan det blive noget nær et paradigmeskifte for industrilandbruget, hvis Kommissionen fortsætter den vej, og det betyder, at EU Kommissionen rent faktisk har lyttet til de mange EU-borgere, der har skrevet under på de to borgerforslag om at afskaffe tremmedyr i landbruget, og om at bandlyse pelsavl i hele EU-området, siger Esben Sloth, der er kampagnechef i World Animal Protection.

Tilsammen er der mere end tre millioner underskrifter på de to borgerforslag om henholdsvis at afskaffe bure i landbruget (End The Cage Age) og forbyde mink og pelsavl i hele EU permanent (Fur Free Europe).

Da borgerforslaget 'End The Cage Age' blev behandlet i EU, sagde Stella Kyriakides, der er kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, at det nu ville være slut med tremmer i landbruget, og det er med de lækkede dokumenter første gang, at der er direkte tegn på, at Kommissionen rent faktisk arbejder konkret med muligheden for at udfase tremmer og bure i landbruget.

Ifølge de papirer, som paraplyorganisationen EuroGroup For Animals har set af Kommissionens første arbejdsudkast, ser det også ud til, at der bliver taget et alvorligt blik på pelsavl.