Lyt til artiklen:

Dyreorganisation om nye regler om dyretransport: EU er ude af trit med befolkningen

00:00
Hastighed: ???x
02:02

EU- Kommissionen er helt ude af trit med befolkningen. Sådan lyder budskabet fra World Animal Protection, efter Kommissionen i dag har fremlagt et udspil om dyrevelfærd.

- De her ændringer er ganske enkelt alt for lidt, og det er dybt skuffende, at Kommissionen ikke tager hensynet til dyrevelfærd alvorligt. I forvejen har EU-kommissionen droppet revideringen af EUs dyrevelfærdslov på ubestemt tid, selvom de utvetydigt lovede at udfase bure i landbruget tilbage i 2021, siger Pernille Fraas Johnsen, der er dyrevelfærdsekspert i World Animal Protection i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun mener, at Kommissionen burde have lyttet mere til de næsten tre millioner EU-borgere, der har skrevet under på to borgerforslag om forbedrede forhold for landbrugsdyr.

EU-udspil: Turen til slagteriet må tage maks ni timer

Se også:

EU-udspil: Turen til slagteriet må tage maks ni timer

- Deres egen aktuelle meningsmåling, det såkaldte Eurobarometer, er fuldstændig på linje med vores borgerforslag, der viser med al ønskelig tydelighed viser, at borgerne vil have klart bedre velfærd for EUs landbrugsdyr, siger Pernille Fraas Johnsen.

Hun oplyser, at i Eurobarometer fra oktober 2023, svarede 91 procent af EUs borgere, at landbrugsdyr har krav på anstændige leveforhold. 84 procent svarede, at dyrevelfærden skal forbedres, og 57 procent vil direkte have forbudt hold af mink og ræve i forbindelse med pelsproduktion. Kun syv procent mener, at forholdene er, som de bør være i pelsbranchen.

- Når man ser tallene i Eurobarometer, og samtidig ved, at millioner aktivt har skrevet under på stærkt forbedret dyrevelfærd, er det tydeligt, at EUs øverste myndighed er fuldstændig ude trit med befolkningens ønsker, siger hun.