Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
L&F: Ministeren burde have handlet for længst i afgræsningssagen
Viceformand i L&F Landbrug & Fødevarers Thor Gunnar Kofoed mener, det er godt, at ministeren nu nedsætter en arbejdsgruppe for at finde løsninger omkring de PFAS-forurenede naturarealer.
- Men der skal findes langtidsholdbare og ordentlige løsninger. Det er vi enige i, og vi bidrager selvfølgelig gerne til arbejdet, siger viceformanden.
Men efter rosen kommer risen. L&F kræver hurtig handling.
- Jeg er dog også nødt til at sige, at det ikke er et sekund for tidligt, at der nu kommer nogle konstruktive initiativer fra regeringen. Det er faktisk næsten for sent. Problemstillingen har været kendt længe, og der burde have været handlet for længst. Det har vi opfordret til gentagne gange. I stedet stillede man så i fredags, med afgørelsen om at stoppe afgræsning, en gruppe landmænd i en helt urimeligt, presset situation. Nu kræves der hurtig handling, og det skal være med løsninger, som kan sættes i værk umiddelbart, siger Thor Gunnar Kofoed.
L&F håber på, at ministeren vil se på en kompensationsordning til de 50 ramte landmænd, der afgræsser samlet cirka 3000 hektar.
- Det er landmænd, der har deres levebrød ved de her aktiviteter. Det kan man selvfølgelig ikke bare tage fra dem uden videre, fordi myndighederne har forsømt at agere i tide, siger viceformanden.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) skriver i dag på Twitter:
- Flere har spurgt, hvad der sker i forhold til de arealer med PFAS, hvor kvæg ikke længere ifølge EU-reglerne må græsse. Både i forhold til biodiversiten på områderne, hvor køerne har spillet en vigtig rolle med hensyn til afgræsning, de fuglearter, der yngler på engene, i forhold til kvægejerne, arealerne mm, skriver miljøministeren.
Erstatningsarealer
Derfor har Naturstyrelsen ifølge Heunicke nedsat en arbejdsgruppe, hvor blandt andre Dansk Ornitologisk Forening, Landbrug og Fødevarer samt foreningen Danmarks natur er inviteret med.
Miljøministeren skriver videre, at arbejdsgruppen blandt andet skal undersøge, om landmændene kan få tilbudt erstatningsarealer, om dele af arealerne kan frikendes for PFAS - eller om andre dyr kan bruges til at græsse på områderne.
Dansk Ornitologisk Forening er bekymret for, at manglende afgræsning på arealerne går ud over sjældne fugle.
- Det er en katastrofe for naturplejen i noget af Danmarks mest værdifulde natur, at Naturstyrelsen på grund af PFAS-fund i græs og dyr nu har forbudt landmænd at lade kreaturer afgræsse 43 naturområder på mere end 3.000 hektar, mener DOF BirdLife. Situationen kalder på nytænkning med offentligt dyrehold, skriver Dansk ornitologisk Forening i en pressemeddelelse.
Foreningen forslår en slags statskøer som store græssere, der ikke skal slagtes til fødevarer.
- Vi føler med de private landmænd, der nu med meget kort varsel må finde andre arealer til deres kreaturer, fordi Naturstyrelsen har annulleret forpagtningsaftalerne. Naturligvis skal man ikke tage chancer med fødevaresikkerheden, hvor der er fundet PFAS-forurening i områderne. Men naturplejen er altafgørende for engfugle og arter knyttet til lysåbne forhold og lav vegetation, og biodiversiteten og naturværdien forringes her uden afgræsning. Derfor skal der findes en ordning, så staten med sikkerhed har dyr til at græsse, og de dyr behøver ikke at være tiltænkt som menneskeføde. Deres primære funktion kan godt være naturpleje, siger Egon Østergaard, der er formand for DOF BirdLife.
Højere afregning for afgræsning
Flere politiske partier har henvendt sig til miljøministeren med spørgsmål om afgræsningstoppet. Både Radikale Venstre og Liberal Alliance ønsker svar på, hvorfor ministeren ikke blot lader dyrene udgå af fødevareproduktionen.
Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, spørger ministeren:
- Når ministeren ved, at et stop for kvægs afgræsning af naturarealer vil føre til et tab af biodiversitet, hvorfor drager ministeren så ikke blot den konsekvens, at køerne ikke må slagtes og spises af mennesker ved PFAS-forurening på græsningsarealer frem for helt at afskaffe afgræsningen, spørger Ole Birk Olesen.
- Hvis man vil have natur, så er man nødt til at have græssende dyr. Hvis vi ikke har dyrene på arealerne, så vil de gro fuldstændig til i for eksempel græs og andre arter, som helt kommer til at dominere. Dyrene er også natur og indgår som en naturlig del i en cyklus, siger Ole Birk Olesen til Maskinbladet.
Liberal Alliance er indstillet på, at landmændene skal have en højere afregning for deres naturpleje, hvis de ikke længere kan få indtjening for dyrene ved slagt til fødevarer.
- Det er en omkostning, som staten må tage på sig, siger miljøordføreren for LA.
