Lyt til artiklen:

10.000 PFAS-stoffer skal forbydes i EU

00:00
Hastighed: ???x
01:46

Der skal handles nu i EU for at forebygge forureningen fra de skadelige PFAS-stoffer, der løbende dukker op nye steder rundt om i samfundet.

Det er budskabet fra Danmark, Tyskland, Nederlandene, Norge og Sverige, der i dag har præsenteret et udkast til et EU-forbud mod mere end 10.000 PFAS-stoffer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Et fælles EU-forbud er et vigtigt skridt. Det er ét af de initiativer, der skal til for at inddæmme og på sigt fjerne kilderne til forureningen, så vi trygt kan drikke vores vand og spise vores kød, sagde miljøminister Magnus Heunicke, da lovforslaget blev indsendt den 13. januar.

Et forslag med stor betydning

PFAS indgår i tusindvis af produkter som eksempelvis mobiltelefoner, vindmøller, kosmetik, solceller, medicinsk udstyr og outdoor-tøj. Det betyder også at mange virksomheder bliver berørt af det nye begrænsningsforslag.

- Forslaget indebærer, at så mange produkter som muligt skal være fri for PFAS, så vi får bremset udledningen til miljøet. Til mange anvendelser findes der allerede alternativer til PFAS på markedet, til andre skal der sættes skub i udviklingen af dem, og det arbejde håber vi på får en fremtrædende plads hos industrien, siger Grete Lottrup Lotus, der er funktionsleder i Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Ifølge DR vil der dog være brancher, der undtages fra kravene.

Det er blandt andet medicinske produkter, der bruges til at beskytte mennesker, dyr, overflader og produkter mod eksempelvis skadedyr, råd, bakterier og svampe. Medlemslandene forventes først at tage stilling til lovforslaget i 2025.

Regeringen vil udfase PFAS i brandskum - senere følger forbud i tekstiler

Se også:

Regeringen vil udfase PFAS i brandskum - senere følger forbud i tekstiler