Lyt til artiklen:

4.700 tons mink er stadig ikke fundet

00:00
Hastighed: ???x
01:46

Abonnementsartikel

Minkaflivningerne skete i så stor huj og hast, at flere tons tilsyneladende er blevet væk for myndighederne. I hvert fald kan Fødevarestyrelsen ikke redegøre for 4.700 tons døde mink.

Venstre har bedt fødevareminister Rasmus Prehn om at redegøre for, hvor de døde mink er blevet af. På et samråd tidligere om minkaflivningerne kunne fødevareministeren ikke redegøre for, hvor 8.000 tons døde mink er blevet af. Efter spørgsmål fra Ulla Tørnæs (V) og Anni Mathiesen (V) har ministeren undersøgt yderligere.

Ud af de 8.000 tons døde mink, er 3.300 døde ikke-smittede mink på frost klar til at blive brændt, mens ministeren stadig ikke kan redegøre for 4.800 tons døde mink.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er i alt tale om 33.000 tons døde mink. Heraf er 13.000 tons aftaget af Daka, 2.000 tons er havnet i forbrændingsanlæg, 5.000 tons dyr er nedgravet ved Holstebro og cirka 5.500 tons dyr er nedgravet i Karup. Dermed mangler cirka 8.000 tons døde mink.

- Det er rigtigt, man ikke kan svare på, hvor de befinder sig. Det er dybt, dybt beklageligt og problematisk. Jeg har fået at vide, at de manglende mink på ingen måde udgør en fare for folkesundheden, sagde ministeren i Folketingssalen den 10. december.

Ulla Tørnæs udtalte skarp kritik af regeringen og kaldte det kritisabelt, at regeringen ikke har mere styr på de døde mink og de mange tons.

- Vi taler om knap en fjerdedel af de mange tons døde mink, som regeringen ikke kan redegøre for, sagde Ulla Tørnæs.

Til den kritik svarede Rasmus Prehn:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er på ingen måde tilfreds med dette. Det er ikke godt nok, det er beklageligt og problematisk, sagde fødevareministeren.