Lyt til artiklen:

De 10 første minkfarme er nu revet ned

00:00
Hastighed: ???x
02:35

To minkfarme blev afleveret inden jul, mens nedrivningerne af de otte andre farme løb ind i de første måneder af 2024. Dermed er nedrivningerne er de 10 første minkfarme nu færdiggjort.

Det skriver Bygningsstyrelsen i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den sidste afleveringsforretning blev gennemført 8. marts 2024. Selvom vejret betød, at denne aflevering blev senere end forventet, har Bygningsstyrelsen, som er bygherre, oplevet stor forståelse hos minkavler Bjarne Amby.

Ned- og opgravning af minkene kostede staten 178 millioner kroner

Se også:

Ned- og opgravning af minkene kostede staten 178 millioner kroner

- Vi har haft nogle rigtig gode snakke med nedrivningsfirmaet og projektlederen fra Bygningsstyrelsen. De har alle været optaget af, at det blev gjort rigtigt og også været opmærksomme på, at det kunne være svært for os at se det blive revet ned.

- Nedrivningen trak noget ud på grund af vejret, men det er ingen af os jo herre over. Så vi kan se tilbage på en positiv proces, når nu det endte sådan, siger Bjarne Amby i pressemeddelelsen.

Flere uger med mudder

De otte farme, hvor arbejdet løb ind i 2024, var først udfordret af store mængder sne, storm og hård frost. Det blev efterfulgt af masser af regn, som særligt udfordrede jordarbejdet.

Seks af farmene blev afleveret i januar, mens de store mængder nedbør fortsat udforede de to sidste farme. Det resulterede i flere uger med mudder og blank vand på pladserne, så maskinerne ikke kunne færdiggøre jordarbejdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kopenhagen Fur lukker og slukker med juni-auktionen

Se også:

Kopenhagen Fur lukker og slukker med juni-auktionen

På de 10 minkfarme har nedrivningsentreprenørerne Tscherning, Titan Nedbrydning og P. Olesen & Sønner både fjernet selve minkstaldene, bure, gylletanke, andre løsøre, veje og stier.

Der er også blevet fræset jord, afmonteret el- og vandinstallationer og udført en række andre opgaver over og under jord, lyder det.

Bygningsstyrelsen vil i de kommende uger afslutte det formelle omkring de første miniudbud, herunder bruge de første erfaringer til at skærpe processer og materiale i forhold til de kommende udbud.

De næste farme er i gang

De næste 13 nedrivningsentrepriser, fordelt på fire miniudbud, blev tildelt 31. januar.

Bygningsstyrelsen har afholdt projektgennemgangsmøder med de valgte nedrivningsentreprenører, og de første nedrivninger er sat i gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Farmene forventes at blive afsluttet løbende i april og maj 2024.

Nu starter salg af ejendomme og maskiner fra minkfølgeerhvervet

Se også:

Nu starter salg af ejendomme og maskiner fra minkfølgeerhvervet