Selv om Arla Foods? direktør Peder Tuborghs med spænding imødesete tale på Dansk Kvægs Kongres 2009 ikke kan placeres i kategorien ?festtaler?, så forsøgte han ihærdigt at holde fanen højt og fokusere på lyset for enden af tunnelen frem for mørket på vej derhen.
Det håber han, at de mange producenter, der havde fyldt kongressalen i Herning Kongrescenter til bristepunktet, og deres kolleger rundt om i landet, også gør, selv om det kan være svært.
- Det er et dystert 2009, vi har foran os. Og kvægbruget er berørt af store politiske, markedsmæssige og finansielle udfordringer, understregede Peder Tuborgh.
- På den ene side kan vi stilfærdigt konstatere, at Arlas indtjening i 2008 var på et rekordhøjt niveau. Men den glæde kan vi ikke bruge til noget som helst, når vi står med en helt anden viden i dag og må konstatere, at markederne omkring os ikke vil os det godt.
- Det var et kort, kort øjeblik, vi oplevede balance. Vi må konstatere, at mange markante kræfter omkring os trækker nedad, og jeg tror ikke, at vi har set bunden endnu. Men så begynder det også at lysne. Og så handler det om at finde en ny balance, sagde Peder Tuborgh.
Stabilisering på vej
Han bemærkede, at de store slag for virksomheden og for branchen især er blevet sat ind i takt med, at forbrugerne er begyndt at ændre adfærdsmønster. Dermed er der ikke ?kun? tale om en finanskrise, men om et effektfuldt mønster, hvor forbrugerne begynder at købe billigere produkter.
- Råvarepriserne har vel nok været rigeligt højt oppe. Det slår så grueligt hårdt mod os nu, og det forstærkes af, at vi har en samfundsøkonomisk krise, som gør nedturen hurtigere og stejlere, sagde Peder Tuborgh.
Ser man på priserne på verdensmarkedet er vi på vej tilbage til 2006-niveauet.
- En stabilisering er på vej, hvilket betyder, at vi snart kan gøre os forhåbninger om, at det stiger igen, sagde Arla-direktøren.
Slipper ikke for bølgerne
- Det handler om at følge med nu, hvor det er turbulent, og sørge for, at råvaren har den værdi, den skal have, for at vi kan sælge den, sagde han.
- Nu konkurrerer vi om at finde kunderne og om at undgå lageropbygninger. Det er Arla indtil videre sluppet rimeligt nådigt fra. Men presset er enormt, fremhævede Peder Tuborgh.
Han understreger, at det ikke nytter meget at gå i panik over udsvingene på verdensmarkedet. De er kommet for at blive.
- I EU vil vi se større udsving i priserne, og vi vil se en større sammenhæng med resten af verdensmarkedet. EU spiller ikke længere en rolle som stabilisator, og ustabilt producerende lande som Argentina, Kina og Australien får større indflydelse. Dette vil sammen med flere andre faktorer medføre større og hyppigere udsving. Dem kan vi ikke få til at gå væk, sagde han.
- Men når det går ned, så skal det også gå op, pointerede han.
Derfor handler det om se mulighederne på et omskifteligt verdensmarked.
- Aktuelt har vi vundet mange givtige kontrakter i blandt andet Sverige, England og Finland.
- Det er det, det handler om. Man vinder eller taber markedsandele. Vi vil helst vinde. For når det her vender, er det bedre at stå med større volumener og stå stærkere over for kunderne. Det giver dobbelt positiv effekt, sagde Peder Tuborgh.
Ikke bange for udviklingen
Og det vender til det bedre på et tidspunkt. Det vender også den anden vej igen på et senere tidspunkt. Sådan er spillet, og det nytter ifølge Peder Tuborgh ikke noget at stikke hovedet i busken.
- Man må ikke blive bange for denne udvikling. Det bliver en fast del af den fremtidige dagsorden, påpegede han.
- Derfor skal man som virksomhedsledere evne at øge fleksibiliteten. Et bredere sortiment er bedre end et smalt. Mange kunder er bedre end få. Og mange markeder er bedre end få, sagde han.
- Desuden er det vigtigt, at vi på tværs af værdikæden deler vores viden og være åbne, tydelige og så præcise, som vi kan være, om hvor vi er på vej hen, fortsatte Peder Tuborgh.
Lyspunkter forude
Og vi er på vej hen mod nogle lyspunkter, understreger Arla-direktøren.
- Lige nu er der for meget mælk til verdensmarkedet. Der er vi gang med at genfinde balancen.
- Men efterspørgslen efter mejeriprodukter vender. Rabobank vurderer, at det slår igennem ultimo 2009. Vi tør ikke sige præcist hvornår, men vi bør se en vending i slutningen af 2009.
- Men dark horse i denne sammenhæng er lagrene og hvordan den samfundsøkonomiske krise spiller ind, sagde Peder Tuborgh.
- Væksten i verdens befolkning og væksten i urbaniseringen aftager dog ikke, og historisk og statistisk har disse forhold altid haft positiv indflydelse på mælkepriserne. Deri ligger lyspunktet, sammen med en økonomisk vækst, der må komme på et tidspunkt, betonede han.
Skal dosere sin dristighed
- Der kan gå længere tid, end I og jeg synes er behageligt, men I er nødt til at ruste jer mentalt til den uforudsigelighed og til at være fleksible. Og I er nødt til at vælge jeres tro på fremtiden.
- Tror man ikke på fremtiden, så er det helt sikkert slut, pointerede Peder Tuborgh.
- Vi tror på fremtiden, og vi har en klar strategi. Den skal man ikke afvige, for så kommer man på slingrekurs, understregede han.
- De stærke, smidige selskaber bliver stærkere efter krisen, hvis de vil. De svage og usmidige, dem der ikke forandrer sig eller ikke tør udvikle sig i denne tid, de vil blive tabere, sagde han.
- Mange søger ly nu, og det giver mulighed for at erobre markedsandele. Det kan godt være, at vi ikke tjener penge på det lige nu, men det kommer vi til.
- Det handler om at dosere sin dristighed med omtanke.
- Vi skal kunne vokse via forædling og produktudvikling, og vi skal deltage aktivt i strukturudviklingen, samtidig med en benhård omkostningsstyring, sagde Peder Tuborgh, der fremhævede, at nøgleordet også her er balance.
- Effektiviseringer er vigtige, men kun en af ingredienserne i at opnå den højest mulige mælkepris. Risikoen ved kun at se på sine omkostninger er, at man mister fodfæste i forhold til sine konkurrenter, sagde Peder Tuborgh.
