Lyt til artiklen:

Støtte på vej til målrettede efterafgrøder

00:00
Hastighed: ???x
02:52

Ansøgningsrunden for tilskud til målrettet kvælstofreguleringer nu slut. I år omfattede ansøgningsrunden 66 kystvandoplande, hvor der er et behov for at reducere kvælstofudledningen.

Landbrugerne har haft mulighed for at søge om tilskud til etablering af målrettede efterafgrøder eller alternativer, som skal forhindre at overskydende kvælstof fra markerne bliver udledt i vandmiljøet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbrugsstyrelsen har prioriteret de ansøgte efterafgrøder og alternativer for de 66 kystvandoplande, skriver Landbrugsstyrelen i en pressemeddelelse.

Der er søgt om tilskud svarende til cirka 344.000 hektar målrettede efterafgrøder ud af et vejledende indsatsbehov på cirka 365.000 hektar efterafgrøder.

Etablering af efterafgrøder eller alternativer skal forhindre at overskydende kvælstof fra markerne bliver udledt i vandmiljøet.

Selvom indsatsbehovet på landsplan ikke er nået, har der været overansøgning i nogle oplande, hvilket betyder at vi i disse oplande samlet giver afslag svarende til cirka 5.100 hektar efterafgrøder.

Har du søgt tilskud, vil du modtage et brev i Tast selv med besked om, hvilke marker du får tilskud til, og hvilke marker du eventuelt ikke kan få tilskud til, skriver Landbrugsstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I brevet vil du også kunne se, om du har fået godkendt din ansøgning om kvotereduktion uden kompensation.

- Vi har prioriteret ansøgningerne i de kystvandoplande, hvor vi har modtaget flere ansøgninger, end der er behov for. Vi prioriterer først ansøgninger, hvor efterafgrøderne er placeret på marker med lav retention og derfor har den største effekt i forhold til at reducere udledningen af kvælstof, skriver Landbrugsstyrelsen.

Overansøgt i kystvandopland

I år får 7523 landbrugere tilsagn til alle eller nogle ansøgte marker. 138 landbrugere vil få afslag til alle ansøgte marker, fordi der er overansøgt i et kystvandopland

Landbrugsstyrelsen går i gang med at beregne eventuelt krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder.

Det foreløbige resultat af ansøgningsrunden viser, at der er flere kystvandoplande, der ikke er nået i mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbrugsstyrelsen vil nu sammen med Miljøstyrelsen regne på de kystvandoplande, der ikke er i mål.

På baggrund af beregningerne vil det blive besluttet, om der vil komme et krav om obligatoriske efterafgrøder i disse kystvandoplande.

Styrelsen forventer, at melde ud i juni, om og hvor der kommer et krav. Et eventuelt krav vil træde i kraft den 1. august 2024.