Landbrug - er det ikke bare noget med gylle?
Selv for ingeniørstuderende er det ikke indlysende, at landbruget er et højteknologisk erhverv. Derfor kan det være svært at sælge landbruget som et "sexet" og spændende arbejdsområde for de unge på ingeniøruddannelserne.
Den årlige robot-dyst Field Robot Event, som i år er kommet til Danmark og foregår i forbindelse med Landsskuet, skal være med til at åbne øjnene for de teknologiske muligheder, der findes i præcisionslandbruget.
To hold ingeniørstuderende fra Syddansk Universitet (SDU) og Aarhus Universitet (AU) arbejder i øjeblikket på højtryk for at få deres markrobotter køreklar til den 30. juni, hvor Field Robot Event skydes i gang.
Konkurrencen går ud på at styre sin robot gennem majsrækker, få den til at identificere en lyserød plasticblomst og sprøjte vand på den, uden at majsplanterne bliver våde.
- Det svære er i virkeligheden at få robotten til at køre ind i rækken igen, når den kommer til enden af en række. De studerende må ikke bruge GPS, så de skal have robotten til at forstå, at nu er rækken slut, så den ikke afviger fra ruten, siger Rasmus Nyholm Jørgensen, lektor ved Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på SDU.
Stort bæltedyr
Det ene hold studerende er i gang med at kreere robotten Armadillo, som kører på bælter og skræver over to rækker. Det er et fællesprojekt blandt både studerende og ansatte på SDU og AU. Det springende punkt er, om den bliver færdigprogrammeret inden Field Robot Event.
- Sidste år programmerede vi det sidste på vej i bilen mod Braunschweig i Tyskland (hvor konkurrencen fandt sted i 2010, red.), griner Søren Hundevadt Nielsen, som er en af de programmører, der er utålmodige efter at komme i gang.
I slutningen af maj var selve programmeringen af Armadillo nemlig endnu ikke påbegyndt, fordi det har taget længere tid at bygge selve skroget end beregnet.
Virkeligheden ramte
Belært af erfaringer fra sidste år har teamet bygget en stærkere robot med bedre komponenter i år. Det viste sig nemlig, at der er stor forskel på at køre rundt med sin robot inde i "Robo-lab" på SDU og på at sætte den ud i en tung majsmark i regnvejr.
- Vi blev ramt af virkeligheden sidste år. Vi havde prøvet den af ude på balkonen og tænkte: "Det her bliver pissegodt". Men så kom vi ud i marken, siger Søren Hundevadt Nielsen og fortsætter:
- Vi havde regnet med, at majsene ville stå snor-lige - det gjorde de ikke. Og vores sensor havde ikke en god nok opløsning, så robotten kunne ikke se majsene, med mindre den kørte lige så langsomt. Så vi programmerede helt vildt og opdagede ikke, at vi havde brugt al strømmen på batteriet. Så den brændte sammen.
For at undgå en lignende fiasko har teamet i år købt to 240 kg batteriepakker, så bæltedyret Armadillo kan skifte til et nyt sæt, hvis den ene batteripakke køres flad.
Lillesøster Hilde
I den anden ende af størrelsesskalaen ligger det andet danske bidrag til årets Field Robot Event. Robotten Hilde er klar til at tage kampen op mod storebror, selv om hendes skabere egentlig har taget forskud på robot-teknikkens glæder.
- Vi er kun på andet semester, så vi har egentlig ikke været på det kursus, hvor man lærer at lave robotter endnu, siger Leon Bonde Larsen, der har lavet Hilde i samarbejde med Kent Stark Olsen.
De to ivrige SDU-studerende havde ikke lyst til at vente, så de videreudviklede Hilde fra en prototype lavet på SDU's sommer-robotkursus.
Trods størrelsen vejer Hilde omkring 20 kg - en ballast, hun nok skal få brug for ude i marken.
- Med vores lille robot er der mange faktorer, der kan gøre sig gældende for, om hun vil køre, som hun skal. For eksempel kan en sten være nok til at sende hende ud af kurs, forklarer Leon Bonde Larsen.
Landbruget bruger allerede robotter
SDU og AU lægger både penge til komponenter og en del tid i robotprojekterne.
- Vores idé med det er at få de studerende til at synes, det er sjovt at komme ud i marken. Der er ikke mange ingeniørstuderende, der er interesserede i landbrug, siger Rasmus Nyholm Jørgensen, og de studerende nikker bekræftende.
- Når man ikke kender til landbruget på forhånd, så tror man bare, det er noget med gylle, siger Søren Hundevadt Nielsen.
Han er dog ligesom mange af de andre ingeniører kommet på andre tanker.
- Det er spændende at lave markrobotter, fordi man får lov til at blive kastet ud i hele pakken. Vi skal lave alle dele af maskinen, forklarer han.
Han bliver suppleret af Leon Bonde Larsen, som finder landbrugserhvervet spændende, fordi robotteknologien her er tæt på virkeligheden.
- Markrobotter er en af de typer robotter, som er implementeret - de bliver allerede brugt rundt omkring, siger han.
De studerende arbejder med lugerobotter og sprøjterobotter, der blandt andet har til formål at hjælpe planteavleren med at spare på kemien.
