DLG's repræsentantskab godkendte i dag 2010-regnskabet (omtalt i særskilt artikel) og dermed udlodningen af overskudsdeklareringen, som formanden Niels Dengsø Jensen bemærkede var større end de overskud, DLG i mange år præsterede.

Selskabets stærke regnskab blev yderligere understreget af meget høje forrentninger af egenkapitalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Koncernegenkapitalen efter skat er i 2010 blevet forrentet med 12,1 procent, men ser man på moderselskabets egenkapital er der tale om en forrentning på 13,0 procent.

Forrentningsprocenten var endda endnu højere på den anden side af Sundet, hvor Svenska Foder forrentede egenkapitalen med 15,3 procent.

Venter at hente 60 procent i Tyskland

Halvdelen af koncernresultatet er hentet på de tyske aktiviteter, og her skal der i det kommende år fokuseres på dels en bedre indtjening – ”Vi skal her lære at tjene mere på foder”, sagde Asbjørn Børsting, administrerende direktør i DLG – dels udnytte mulighederne for yderligere at ekspandere.

Det er især i det gamle Østtyskland, DLG-ledelsen ser gode muligheder for at øge forretningerne.

I løbet af nogle år forventer DLG, at DLG henter 60 procent af omsætningen på det tyske marked.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men selskabet er fortsat ejet af danske andelshavere, og det er der ingen planer om at ændre.

- Vi har en god balance med andelsejet moderselskab kombineret med en række aktiviteter i aktieselskaber. Der har ikke været ønsker fra udenlandske landmænd om at blive andelshavere, og skulle det komme, vil vi se positivt på det, sagde Niels Dengsø Jensen.

Vil koncentrerer sig om bundlinjen

Polen er en af de få aktiviteter, hvis resultat DLG-ledelsen betegnede som ikke tilfredsstillende.

- Vi har haft store udfordringer i Polen, men vi stor stadig på et stort potentiale. Via vore andre aktiviteter, blandt andet Kongskilde, kan vi se, at der er store muligheder. Men de næste par år vil vi koncentrere os om bundlinjen og få driften konsolideret, sagde viceadministrerende direktør Kristian Hundebøll.