Svineavlere kan godt begynde at se kernemajs som et muligt fodermiddel i stalden. Det mener svinekonsulent Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilbagemeldingerne fra de landmænd, der allerede nu fodrer med kernemajs, er positive, mener Jes Callesen. Foderoptagelsen er på højde med korn, og trivslen er i orden, mener han.

Men der er mange faktorer, der spiller ind på den enkelte bedrift, når det gælder om at beregne økonomien i at fodre med majs. Derfor har rådgivningscentret udarbejdet et regneark, der kan hjælpe landmanden med at finde ud af, om majs er mere fordelagtigt som foder i forhold til korn. Også kornprisen spiller ind. Ifølge Jes Callesen skal prisen på korn op på 105 kroner pr. hkg før regnestykket balancerer - i hvert fald i det regnestykke, konsulenten havde taget med under sit indlæg på Plantekongressen 2010.

- Men det er mange individuelle faktorer, man skal tage højde for på sin bedrift, erkender han.

Se tv-indslaget og hør Jes Callesen fortælle om kernemajs.