Geografisk differentiering af efterafgrøder kan ikke lade sig gøre

Efterafgrøder er hvert år et stridspunkt for landmænd og landbrugsstyrelsen. For hvor man i nogle egne af landet oftest godt kan nå at få efterafgrøderne i jorden inden fristen, kan det især i de nordlige egne knibe mere.

Derfor har Carsten Bach, LA, spurgt landbrugsminister Jacob Jensen, V, om en differentieret regulering af efterafgrøder vil være mulig. Carsten Bach henviser i sit spørgsmål til en udtalelse fra Jørgen E. Olesen om, at "En hurtig løsning vil være at se på en differentieret regulering af dette på tværs af landet".

Det er dog, ifølge ministeren, ikke en hurtig eller mulig løsning. Han henviser til et servicetjek, som Landbrugsstyrelsen foretog af reglerne.

"Landbrugsstyrelsen vurderede, at der ikke er tilstrækkeligt fagligt grundlag for at indføre geografisk differentierede etableringsfrister for efterafgrøder i den nuværende regulering", skriver ministeren i svaret.

Han meddeler at Landbrugsstyrelsen tog udgangspunkt i dels Aarhus Universitets vurdering af, at en geografisk differentiering ikke kan sikre efterafgrødernes udvaskningsreducerende effekt, og dels at senere etablering i et område vil medføre opnåelse af en mindre miljøeffekt, som vil skulle hentes på anden vis inden for samme område eller opland for eksempel ved at øge det samlede krav til efterafgrøder eller gennem en omfordeling af indsatskravet.

Ser på andre muligheder

Kort og kontant betyder det, at hvis det var muligt at indføre en differentieret model, ville de nordjyske landmænd muligvis skulle så flere efterafgrøder for at sikre den nødvendige effekt.

Ministeren er dog ikke færdig med spørgsmålet, og lader Carsten Bach vide, at han ser på andre muligheder.

"Henset til, at blandt andet overstående model ikke vurderes at være en mulighed, ser jeg på, om der er andre måder, hvorpå vi kan forøge fleksibiliteten for landbrugerne. Konkret har jeg blandt andet bedt mit ministerium om at se nærmere på mulighederne for at lade spildkorn og spiret ukrudt tælle bedre med i efterafgrøderegnskabet og for, om vinterraps, tidligt sået vinterhvede og braklægning kan tilskrives en større effekt", skriver ministeren, der også peger på at landbrugsaftalen dikterer, at en ny og mere omkostningseffektiv kvælstofreguleringsmodel skal indfases fra 2026.

"Det er hensigten, at denne nye model skal forøge landbrugernes fleksibilitet yderligere. Jeg ser frem til at fortsætte drøftelserne i forligskredsen bag landbrugsaftalen om, hvordan vi kan give landbrugerne størst mulig fleksibilitet, når de skal levere de aftalte kvælstofreduktioner, så vi kan passe godt på vores vandmiljø. Derfor er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ved at se på faglige muligheder for i højere grad at understøtte dette", afsluttes svaret.