Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Lyskurser skal sikre dyrene optimal belysning dag og nat

23. jan. | Indrykket af RN Solutions ApS

RN Solutions afholder kurser for el-installatører, for det er vigtigt at luxsensorerne i lysproducentens automatiske lysstyring monteres korrekt

Del artiklen:

Hos det nordjyske belysningsfirma RN Solutions går man op i, at det man sælger virker. En af måderne, hvorpå firmaet sikrer sig dette, er ved at afholde kurser for sine forhandlere og samarbejdspartnere. Produktet, som var i centrum for deres seneste lyskursus, var inteligent lysstyring fra Newronix (NRX). Kurset blev afholdt i midten af september, og ligesom det var tilfældet på tidligere kurser, så synes lyskonsulent hos RN Solutions, Jacob Michaelsen, at kurset var en succes. 

-Det gik virkelig godt. Vi har efterhånden afholdt nogle stykker af dem. Mit indtryk er, at kursisterne har fået meget ud af de her kurser, siger Jacob Michaelsen. 

Jacob Michaelsen forklarer, at NRX’ intelligente lysstyring er lavet til kvægstalde og stalde, hvor der kommer dagslys ind. Lysstyringen kan ved brug af luxsensorer spare på energi, forbedre produktiviteten og optimere dyrevelfærden ved at justere lysstyrken automatisk, i forhold til mængden af naturligt lysindfald i bygningen. Det kræver et teknisk knowhow fra el-installatørerne at montere systemet korrekt, og derfor tilbyder RN Solutions sine forhandlere og samarbejdspartnere gratis lysstyringskurser. 

-Det er vigtigt at luxsensorerne monteres efter anvisningerne, så de måler korrekt for at automatikken virker optimalt, siger Jacob Michaelsen. 


Optimale lysforhold 

NRX Lysstyring er skabt til at optimere lysforholdene i kvægstalde og på samme tid reducere energiforbruget. Når naturligt dagslys bryder igennem rytterlys, vinduer og åbne facader, dæmper lysstyringen automatisk mængden af kunstig belysning for at spare energien.  

Det sker ved at opsatte luxsensorer måler mængden af lys fra både armaturer, lamper og sollys. Derved maksimeres udbyttet af det naturlige lys samtidig med at man minimerer brugen af energi - og det sker uden risiko for at dyrene mistrives. Systemet sikrer at dyrene belyses med den optimale lysmængde året rundt.  

Men det er ikke bare energibesparelsen, der har gjort NRX Lysstyring populær blandt landmænd, for der er også et stort potentiale at hente med intelligent lysstyring i forhold til optimering af produktiviteten i staldene.  

-Hvis det gælder stalde med malkekøer, så sørger NRX Lysstyring for, at de får den optimale mængde lys. For malkekøer er det 16 timers lys hver dag året rundt.  Lysstyringen får køerne til at tro, at det altid er forår og sommer. Det kan være med til at øge produktiviteten med op til 10 procent. I sommerperioden er der meget lys, men når antallet af lyse timer falder, går det ud over mælke- og reproduktionen, fordi køerne mærker, at det er ved at blive efterår, forklarer Jacob Michaelsen. 

Den rette belysning døgnet rundt har stor betydning for dyrevelfærden i staldene, og  NRX Lysstyring virker også i forhold til optimering af natlys, så dyrene kan orientere sig i stalden om natten og trygt finde hen til foderbordet. 

-Med tidligere løsninger havde man måske et par lys tændt, men det skaber skygger, som dyrene ikke er glade for. Det betyder, at de svageste køer ikke kan orientere sig og bliver passive. NRX lysstyringen sørger for, at dyrene også har det godt og trygt om natten, siger Jacob Michaelsen. 


Lyskurserne fortsætter 

RN Solutions har afholdt fire lysstyringskurser, men Jacob Michaelsen fortæller, at virksomheden fortsætter med at tilbyde kurser i tråd med efterspørgslen. Indtil videre har RN Solutions afholdt kurserne ved virksomhedens hovedkontor i Støvring, men fremadrettet skal kurserne til el-installatørerne på tur rundt i Danmark. 

-Nu har vi afholdt kurserne oppe ved firmaet, men vi har jo forhandlere rundt om i landet. Så vi regner med, at vi skal til Sønderjylland og Fyn, så vi fanger nogle af dem, som måske ikke naturligt kommer herop, siger Jacob Michaelsen. 

Det er dog ikke kun på kurserne, at RN Solutions giver sin ekspertise inden for produktionsoptimering og intelligent lysstyring videre. De kommer også ud til landmændene, hvor de er behjælpelig med rådgivning, altid i tæt samarbejde med den lokale el-installatør.

-Vi vil sikre os, at de løsninger vi sælger, holder hvad vi lover. Den service er sammen med kurserne med til at sikre, at vi kan levere den kvalitet vores kunder forventer, slutter Jacob Michaelsen. 


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter