Strikse efterafgrøderegler ramte Prebens stolthed: Politiker ser mulighed for ændring

Preben Bramming føler sig ramt. På sin faglige stolthed, på glæden ved sit fag.

Landmanden fra Stenderup ved Haderslev måtte udsætte sin rapssåning, fordi de skulle være i jorden, inden den 20. august. Derfor har han nu en mark, hvor det kun er halvdelen af kvælstofregnskabet, der tæller med. Selv om det for ham gav mest mening at vente.

- Jeg synes, vores system omkring efterafgrøder er utrolig stift. Det tager glæden væk. Det skulle jo gerne være en glæde at høste, men så går man og tænker på, at man skal have efterafgrøder sået den 20., siger han.

- Det går ud over ens faglighed. Det er det, der gør mig mest ked af det, for det giver ikke mening, siger han.

Rundtur med politikere

Sammen med Landbrug og Fødevarer og Sønderjysk Landboforening havde han inviteret politikere på besøg for at skabe opmærksomhed om de regler i landbruget, der ifølge dem ikke giver mening.

For lidt over to uger siden var Dansk Folkepartis René Christensen inviteret til Karrebæksminde Fjorde. Denne gang var det Jacob Jensen fra Venstre, der skulle høre om regler for efterafgrøder ved Haderslev.

Ifølge Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer, er det et vigtigt greb for at forklare politikere komplicerede sager.

- Vi håber, det skaber større politisk forståelse for, at de regler, vi har nu, ikke er hensigtsmæssige. Reglerne fungerer ikke, fordi man har lavet det hele på et regneark, så systemet bliver for stift. Reglerne er dårlige for vandmiljøet, fordi vi kan opnå mere på en bedre måde, derudover betyder det også noget for landmandens økonomi, siger han.

- Samtidig vil vi gerne sige, at vi løber ikke fra ansvaret, vi vil gerne være med til at finde andre løsninger, siger han.

Det kunne, nævner han som eksempel, være en tilgang, hvor man får point for at gøre gode ting og så tidligt, mens at datoerne for såning af efterafgrøder er mere fleksible.

- Så oplever landmanden ikke, at det er fuldstændig afgørende, at de bliver sået på lige akkurat den dato. Det, vi har oplevet i år, er, at mange har efterafgrøder, men ventet med at så vinterraps. Det giver hverken økonomisk eller miljømæssig mening, siger han.

Kan tage meget med

Martin Merrild ser også gerne, at man bruger satelitbilleder til at vurdere, hvor grønne markerne er.

- Så bestemmer man selv, hvad der skal sås. Jo mere grønmasse, jo flere point. Det holder på kvælstoffen, og så opnår man stadig det, man gerne vil, siger han.

Det er en af de ting, Jacob Jensen(V) ser som en god mulighed.

- Så kigger vi på den reelle virkelighed, på hvor meget grønt der er på marken i stedet for teoretiske beregninger, siger han.

Men mister man ikke overblikket over, hvor meget kvælstof man udleder?

- Nej, det er rigtigt, men det handler om at se på effekten. Man sidder jo også nu og regner på, at hvis man har den jordtype og planter den plantetype på den dag, så skulle det teoretisk set tage så meget kvælstof. Men det er jo ikke altid virkeligheden.

- Virkeligheden er at kunne se, er der planter eller ikke. Det må være det vigtigste. Hvilken effekt får man? Er der planter, som suger kvælstof? I stedet for ved hjælp af et excelregneark teoretisk at kunne sige, at det er godt nok, siger han.