Forsker: Aktivister spænder ben for den forskning, der kan sikre dyrevelfærd

En flok heste, der var en del af et forskningsprojekt udført af Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet, er netop blevet flyttet, fordi både Vejle Kommune, dyreholder Erik Johansen og biolog i Vejle Kommune Bo Levesen er blevet udsat for chikane, det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Det er problematisk, forklarer Janne Winther Christensen, der er lektor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab og en af forskerne bag projektet.

Den forskning, dyreaktivisterne spænder ben for, skal netop være med til at sikre dyrenes velfærd.

Misforstået hensyn

Hesteflokken ved Vejle var en del af et større projekt, der netop har til formål at skabe et videnskabeligt grundlag for at kunne vurdere, hvornår store græssere har behov for tilskudsfodring, og hvordan deres adfærd påvirkes af tilskudsfodring.

- Det er paradoksalt, at man ved sin indblanden spænder ben for netop den forskning, der skal sikre dyrevelfærden, siger forskeren.

Desuden har aktivisterne misforstået forsøgets opbygning, forklarer hun.

- Aktivisterne fremstiller det som om, vi har igangsat naturplejeprojekter - det har vi ikke. Vi har fundet nogle grupper af heste, som allerede bliver brugt i naturpleje og har fået lov til at følge dem, siger hun og fortsætter:

- Vi har inkluderet nogle grupper, hvor dyreholderne i forvejen ikke forventer at tilskudsfodre, og nogle grupper, hvor der var planer om at tilskudsfodre, og dem observerer vi. Der er ikke flere heste, der er kommet ud i naturplejeprojekter på grund af forskningsprojektet.

Kan forvrænge data

De heste, der netop er blevet flyttet, var med i et forskningsprojekt, der skal vurdere velfærden blandt store græssere.

Der er ti hesteflokke af varierende størrelser med i projektet. Fem, hvor der som udgangspunkt ikke var planer om at tilskudsfodre og fem, hvor der var planer om at tilskudsfodre.

- Ud af de fem grupper, der tilskudsfodres, var gruppen ved Vejle den ene. Vi håber på, at vi kan finde en anden flok, så vi også kan få data fra ti flokke det kommende år, men det betyder selvfølgelig noget for datakvaliteten, at de to år ikke er sammenlignelige, forklarer forskeren.

Og det er ikke de eneste problemer, forskerne er løbet ind i, forklarer Janne Winther Christensen.

- I to af de flokke, hvor man som udgangspunkt ikke havde tænkt sig at tilskudsfodre i vinter, har dyreholderne gjort det alligevel. Ikke fordi dyrene var for tynde, men fordi man frygtede at blive politianmeldt af aktivister, siger hun.

Det er ærgerligt for projektet og for resultaterne, forklarer forskeren.

- Det betyder selvfølgelig noget for forsøgets kvalitet og for, hvor gode resultater vi får, og hvor meget vi kan konkludere, når vi får flere variationer, end vi ellers ville have haft, siger Janne Winther Christensen

Forskningsfrihed under pres

Forskeren forstår godt, at kommune og dyreholder trækker sig. Hun har selv været udsat for chikane i forbindelse med tidligere forskningsprojekter, så hun ved, hvor ubehageligt det kan være.

- En ting er at blive kritiseret i en Facebookgruppe, noget andet er at få tilsendt beskeder med fuldstændigt grundløse beskyldninger direkte i sin indbakke, siger hun og tilføjer:

- Man er altid velkommen til at spørge åbent og nysgerrigt til vores forskning og metoder, men det er ikke rimeligt, at vi helt ukritisk bliver svinet til.

Antallet af personangreb i debatten om forskning lader desværre til at være stigende. Det har flere forskere på Faculty of Technical Sciences den seneste tid kunnet mærke på egen krop.

Det har prodekan for myndighedsbetjening ved Faculty of Technical Sciences Ole Hertel udtalt sig om i et debatindlæg i universitetsavisen Omnibus.

Her skriver han:

- Vi oplever jævnligt, at den til tider meget hårde tone i debatten påvirker vores kollegaer. Dygtige forskere med en naturlig interesse for at formidle deres resultater takker nej til omtalen. Tonen har ganske enkelt nået et niveau, hvor det sikreste er at holde sig helt ude af debatten. Det er allerede et stort problem, der desværre er i fortsat vækst. Og det er os alle sammen, der taber ved det.

Han fastslår:

- Der må og skal være plads til begge sider i enhver debat. Det er, som tidligere nævnt, en helt naturlig præmis for arbejdet som forsker. Men når tonen bliver unødvendigt hård, når uanstændige udsagn fremføres, og når forskerens person er omdrejningspunktet i stedet for forskningen, så har vi alle en forpligtelse til at sige klart og tydeligt fra.