Lyt til artiklen:

Støjberg: En CO2-afgift på landbruget er en krigserklæring mod landdistrikterne

00:00
Hastighed: ???x
01:36

- Det er tudetosset. Dansk landbrug er allerede blandt de mest klimabevidste i verden. En CO2-afgift skubber bare produktionen til andre og mindre klimavenlige lande, for danskerne holder jo ikke op med at spise kødsovs, fordi regeringen vil indføre en afgift på dansk landbrug.

Sådan lyder reaktionen fra Danmarksdemokraternes partileder, Inger Støjberg, efter Svarer-udvalget i dag har fremlagt deres anbefalinger til en CO2-afgift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I et opslag på Facebook skriver Inger Støjberg, at Danmarksdemokraterne ikke kommer til at støtte indførelsen af en CO2-afgift.

- Når man lukker landbrugene, så går det ikke kun ud over den enkelte landmand. Det går også ud over den lokale maskinstation, smeden, tømreren, elektrikeren og den lokale købmand, der taber omsætning, når arbejdspladserne forsvinder. Det vil vi ikke være med til, skriver partilederen

Hun mener, at de kommende måneder bliver helt afgørende for dansk landbrugs fremtid.

- Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor Danmark som det eneste land i Europa skal gå enegang og pålægge vores landmænd en tårnhøj afgift. Hvorfor skal danske landmænd stilles ringere i konkurrencen med landmænd i andre lande? Hvorfor ønsker regeringen, at polsk kød skal fylde mere i køledisken på bekostning af dansk, spørger politikeren.