Lyt til artiklen:

Lyras henter erfaren bestyrelsesformand fra byggeriet

00:00
Hastighed: ???x
03:07

Mads Storgaard Mehlsen skal på baggrund af sin erfaring i byggebranchen blandt andet sikre udvikling af produktionsapparatet hos Lyras, som oplever rivende global interesse for virksomhedens prisbelønnede teknologi, raslysering, skriver Lyras i en pressemeddelelse.

- Mads Storgaard Mehlsen har stor erfaring med at skalere produktion. Det er præcis det, Lyras har brug for nu. Hele verden ringer og vil høre mere om vores energi- og vand besparende teknologi, der kan erstatte de gamle CO2-tunge produktionsteknologier. Vi skal i gang med et nyt kapitel efter at vores afgående formand, Martin Bøge Mikkelsen, har gjort et godt stykke arbejde med at professionalisere og udvikle Lyras, til der hvor vi står i dag. Desuden har han opbygget en stærk strategi og governance struktur i virksomheden samt konsolideret en meget kompetent bestyrelse og ledelse. Derfor skal der lyde en meget stor tak for indsatsen til Martin Bøge Mikkelsen, siger Lyras' CEO, Rasmus Mortensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

UV-teknologi lige så effektiv som pasteurisering

Se også:

UV-teknologi lige så effektiv som pasteurisering

Mindre energi og vand

Mads Storgaard Mehlsen medbringer erfaring fra en række internationale topposter og som aktiv indenfor Dansk Byggeri i forskellige bestyrelsessammenhæng. Han siger:

- Lyras er en ekstremt spændende virksomhed. Den gør det, alle vi andre går og taler om - nemlig fokuserer på grøn omstilling som keyfactor. Raslysering bruger ikke bare mindre energi og vand. Det giver også færre gener for ansatte, sparer plads og nedsætter forbruget af kemikalier til rengøring. Samtidig giver teknologien sundere og sikrere fødevarer. Jeg glæder mig til at bidrage med min erfaring fra byggebranchen, hvor det er helt centralt at kunne samle, teste og rettidigt levere præcis de elementer, som kunderne har bestilt. Det er Lyras også god til i dag. Men når produktionen skal ti- eller tyve-dobles, er et velfungerende flow endnu mere centralt. Der skal etableres en rytme, så der bliver taget effektivt over hver gang, noget er færdigt, siger den nye bestyrelsesformand.

Lyras udvider globalt: Åbner fire nye afdelinger

Se også:

Lyras udvider globalt: Åbner fire nye afdelinger

Højere udbytte og fuld mikrobiel kontrol

Ud over at spare vand og energi og dermed reducere miljøpåvirkningen giver Lyras' teknologi, raslysering, højere produktudbytte og opretholder fuld mikrobiel kontrol med lavere driftsomkostninger. Råvarens værdifulde proteiner bevares i oprindelig form, da produktet ikke opvarmes. Teknologien sikrer høj fødevarekvalitet i uigennemsigtige væsker som fx mejeriprodukter, læskedrikke, cider og vin takket være ultraviolet lys og unik hydraulik, der effektivt inaktiverer mikroorganismer. Når teknologien anvendes til erstatning af dybdefiltrering, sikres højere udbytte og øget automatiseringsgrad i produktionsprocessen.