Lyt til artiklen:

Lyras skifter ud på direktørposten

00:00
Hastighed: ???x
05:03

Internationalt prisbelønnede Lyras udnævner Mark Kalhøj Andersen som ny administrerende direktør. Han har indtil nu været CCO i virksomheden, hvis energibesparende erstatning for pasteurisering og filtrering høster glødende global interesse fra verdens fødevare- og biotekindustri, det skriver den danske virksomhed i en pressemeddelelse.

- Mark Kalhøj Andersen har gennemgribende indsigt i Lyras' marked og produkt. Han kender alle tekniske detaljer indenfor raslysering. Han har tidligere været en del af en stærk virksomhed med teknologiudvikling og han har været med til at skalere en virksomhed fra få millioner til knap en milliard på fem år. Dertil har han excelleret i sin tid som CCO, hvor han har forbedret vores salgsaktiviteter samt operationelle og administrative effektivitet. Han besidder hele værktøjskassen, lige fra udvikling over drift og salg til skalering. Hans unikke kombination af teknisk viden og forretningsindsigt positionerer ham perfekt til at guide Lyras A/S gennem vores fortsatte vækst- og udviklingsfaser,siger Mads Storgaard Mehlsen, bestyrelsesformand i Lyras.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I sin hidtidige stilling som CCO i Lyras har Mark Kalhøj Andersen spillet en afgørende rolle i etablering af virksomhedens globale salgs- og marketingstrategi. Hans ansvarsområder har spændt fra etablering af internationale salgskontorer i bl.a. Holland, Frankrig og Spanien til udvikling af distributørnetværk og samarbejde med ingeniør- og OEM-partnere.

Lyras på jagt efter ny direktør

Se også:

Lyras på jagt efter ny direktør

- Det er en stor ære at få ansvar for at drive Lyras videre mod strategisk vækst og innovation. Jeg træder ind i rollen som CEO med stor ydmyghed og med forventning om en stejl indlæringskurve. Jeg har en stærk ejerkreds og bestyrelse samt en fantastisk organisation, som jeg er sikker på, vil støtte mig i processen. Jeg vil især prioritere organisationsudvikling ved at samle og engagere medarbejderne på tværs af organisationen. Derudover vil jeg forsat have fokus på kommerciel skalering af vores salgsplatform, siger Mark Kalhøj Andersen.

Også Lyras' grundlægger, Rasmus Mortensen, er begejstret:

- Det er med ro i maven, at jeg nu giver stafetten videre til Mark. Hans loyalitet overfor Lyras' værdier og vækststrategi er en drivkraft, som jeg vægter højt i hans professionelle håndtering af vores fælles mål om at vækste Lyras hurtigt. Udover at finde en ny CEO med de rette kompetencer har det også været vigtigt for mig at finde et menneske med de rette visioner og solid integritet. Nu glæder jeg mig til min nye rolle som Chief Vision Officer (CVO), hvor jeg kan fortsætte med at arbejde på at opnå Lyras' vision og mål ved at identificere fremtidige muligheder og arbejde med kunder, siger Rasmus Mortensen.

Mark Kalhøj Andersen har tidligere været blandt andet teknisk direktør hos DESMI Ocean Guard A/S. Her drev han udvidelsen af organisationens tekniske kapacitet og fremmede både international udvikling og resultater. Han er cand.polyt. i kemi med speciale i miljøteknik fra Aalborg Universitet, suppleret med en HD-uddannelse i organisation og ledelse med speciale i marketing, også fra Aalborg Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Internationalt prisbelønnet teknologi

Lyras har udviklet teknologien raslysering, som effektivt inaktiverer mikroorganismer i drikkevarer og andre uigennemsigtige væsker ved hjælp af UV-lys. Med raslysering spares mellem 60 og 90 procent energi og 60 til 80 procent vand i forhold til traditionel pasteurisering. Teknologien er indtil videre installeret hos Arla Foods, Friesland Campina, Novonesis og på flere andre virksomheder i europæiske lande, Australien og USA.

Teknologien har modtaget en lang række danske og internationale priser, senest en medalje fra den tyske landbrugsorganisation DLG og topplacering på det engelske medie TechRounds Sustainability60-liste.

Hvis et mejeri, som producerer 40 tons valle i timen, går over til raslysering i stedet for traditionel pasteurisering, vil det udlede ca. 850 tons CO2 mindre om året (baseret på EU gennemsnit). Det svarer til energiforbruget ved at køre 164 gange rundt om jorden i en almindelig benzinbil. Så der er også mange penge at spare.

Lyras' mål er at implementere raslysering i fødevareindustrien over hele verden og dermed bidrage til at reducere den samlede CO2-udledning og til at øge fødevaresikkerheden markant globalt.

Lyras ligger i Aalborg. Virksomheden er i stærk vækst og er på få år vokset til 50 ansatte.

Dansk virksomhed: Vi sparer en million tons CO2 inden 2030

Se også:

Dansk virksomhed: Vi sparer en million tons CO2 inden 2030