Lyt til artiklen:

CONCITO definerer 14 krav til den klimaambitiøse kommune

00:00
Hastighed: ???x
03:13

Kommunerne har som myndighed ofte den tætteste kontakt med borgere, foreningsliv og virksomheder. Med det følger en særlig mulighed, men også ansvar, for at drive Danmark mod det nationale mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030, mener tænketanken Concito

Kommunerne spiller flere vigtige roller i omstillingen til et klimaneutralt samfund. Kommunerne er bl.a. medejere af forsyningsselskaber, de planlægger og udpeger arealer til vedvarende energi, fjernvarme og skovrejsning, og de spiller en afgørende rolle i at sikre by og land imod et klima i forandring. Kommunernes lokale forankring stiller dem ligeledes i en unik position for dialog med borgerne, civilsamfund og erhvervsliv om klimaomstillingen.

Det mener Concito ifølge en pressemeddelelse. Heri har tænketanken listet 14 krav til den klimaambitiøse kommune.

- Kommunerne står overfor en meget stor og vigtig opgave. De har en kæmpe mulighed for at skabe grøn forandring til glæde for os alle sammen. De arbejder ude i virkeligheden, og de har en vigtig opgave i at levere konkrete reduktioner og få os alle med på den nødvendige grønne omstilling, siger Christian Ibsen, direktør, Concito.

- Vores 14 minimumskrav til de klimaambitiøse kommuner er et indspark i kommunalvalgkampen, og vælgerne kan jo spørge deres politikere om, hvad der sker på disse områder - og holde dem op på det efter valget. Det er et godt sted at starte en samtale om konkret klimahandling i kommunerne, siger Christian Ibsen.

rich-media-1
Klima er blandt de tre vigtigste emner til kommunalvalget. Som et indspark til valgkampen har tænketanken CONCITO defineret 14 krav til de klimaambitiøse kommuner - alle emner, der kan danne baggrund for debat mellem kandidaterne. Grafik: Concito

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Kravene berører store dele af den kommunale virkelighed

De 14 minimumskrav dækker alt fra udfasning af olie og naturgas og etablering af markant mere vind- og solenergi til grønne indkøb i kommunerne, uddannelse af fremtidens grønne generationer i skolerne, opkvalificering af arbejdskraften og elektrificering af transporten.

- Kommunerne køber varer og tjenester for knap 100 mia. kr. årligt. Ved at stille de rigtige klimakrav til leverandørerne kan de aktivere en kæmpe muskel, der kan flytte både forbrugere og produktion i en grøn retning. Det er bare ét eksempel på, at der er masser af råderum for kommunerne, siger Christian Ibsen.

Som ejere af forsyningsselskaber står kommunerne også med nøglen til at sikre en endnu grønnere energiforsyning hos borgere og virksomheder. Her drejer det sig om at omstille alle husholdninger fra gas og olie og få kraftigt reduceret brugen af biomasse i fjernevarmesystemet.

Mange kommuner har klimaplaner

Et stort flertal af danske kommuner er i regi af DK2020 projektet i fuld gang med at lave klimaplaner og 20 kommuner er allerede færdige og videre til implementeringen. En nødvendig og ambitiøs klimapolitik i kommunerne kræver politisk lederskab og opbakning i kommunalbestyrelserne i hele landet.

- Nu kommer kommunerne ind i en kritisk fase med implementering af planerne. Det kommer til at medføre forandringer for mange, og her er det vigtigt, at de lokale politikere står fast og sætter konkrete mål og handlinger i gang. Samtidig har kommunerne også en opgave i hele tiden at påvirke staten for at få bedre rammer - f.eks. udtagning af lavbundsjorde, udrulning af infrastruktur til elbiler og som noget helt afgørende: et prissignal om en CO2 afgift, siger Christian Ibsen.