Lyt til artiklen:

Concito: Antallet af kvæg skal halveres for at nå klimamål

00:00
Hastighed: ???x
02:31

Hvis Danmark skal være klimaneutral i 2040, så skal landbruget vinke farvel til 50 procent af malkekvæget. Så kontant er konklusionen fra tænketanken Concito, det skriver Senioranalytiker Tavs Nyord og Klimaanalytiker Simone Højte i et indlæg i Altinget Klima

De tager deres udgangspunkt i Concitos fremtidsbillede for, hvordan Danmark kan blive klimaneutralt i 2040, og her er det smarteste ifølge tænketanken altså at reducere bestanden af malkekøer i kombination med ny teknologi.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er en udbredt opfattelse, at hovedparten af drivhusgasudledningen fra landbruget kan tilskrives husdyrproduktionen, men en halvering af husdyrene vil kun reducere landbrugets udledninger med cirka 22 procent. Den største udledning fra husdyrene stammer fra mælkeproduktionen, som udgør cirka 21 procent af landbrugets samlede udledninger fra det danske territorie, skriver de to analytikere i indlægget.

De peger samtidig på, at malkekøerne udleder mere end både grise og fjerkræ, både samlet set, og sat i relation til den producerede mængde af fødevarer.

De mener derfor, at en halvering i antallet af malkekøer, vil reducere husdyrproduktionens udledninger med 74 procent i forhold til i dag frem mod 2040, mens mælkemængden kun vil reduceres med cirka 25 procent, idet produktivitetsstigningen pr. ko forventes at fortsætte som hidtil. Det fremgår også af fremtidsbilledet

Kulstoflagring

Halveringen af køer skal heller ikke stå alene. Den skal kombineres med foderadditiver, ændret foderstrategi, avl og forbedret produktivitet.

"Concito anbefaler, at dansk landbrug også i 2040 har en betydelige eksport af fødevarer, så lige så mange "munde mættes" af denne som i dag. Udledningerne fra landbruget kan reduceres markant, men der vil altså fortsat være betydelige restudledninger, som skal modsvares af CO2 -optag af en tilsvarende størrelse", står der i fremtidsbilledet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor følger, at der ved siden af halveringen af malkekvæget skal benyttes nitrifikationshæmmere og lagring af kulstof i landbrugsjorden via biokul, skriver tænketanken. Desuden skal der også fortsat tænkes i udtagning af lavbundsjorde og skovrejsning.

Samlet vil det føre til en samlet reduktion af sektorens klimapåvirkning på cirka 85 procent i forhold til 1990-niveauet, og landbruget vil samtidig udlede markant færre drivhusgasser pr. produceret enhed, konkluderer Concito.