Lyt til artiklen:

Concito: Lækage ved CO2-afgift på landbruget vil være begrænset

00:00
Hastighed: ???x
02:28

Hvis dansk landbrug pålægges en CO2-afgift vil en del af udledningerne formentligt flyttes til udlandet - den såkaldte lækage. Den del af udledningerne, som vil lække til udlandet, er dog så begrænset, at en CO2-afgift stadig vil være en nettogevinst.

Det er konklusionen på et notat, som tænketanken Concito har lavet, hvori der defineres syv elementer som hver især kan påvirke graden af lækage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samlet er konklusionen dog, at "stigningen i udlandets udledninger, som følge af en dansk afgift være lavere end faldet i de danske udledninger".

Syv elementer

Hvis udenlandske varer uden afgift bliver billigere end danske varer, vil nogle forbrugere købe udenlandske varer fremfor danske. "Hvis varerne, der erstatter de danske varer, samtidigt er mere klimabelastende, øges de globale udledninger" skriver Concito om første element.

Stigende priser på danske varer, kan dog også få nogle forbrugere til at reducere forbruget af netop klimabelastende varer, og derfor vil udledningerne falde.

Tredje element er dansk landbrugs markedsmagt. Det betyder at selv ved stigende priser, vil nogle forbrugere foretrække danske varer, og være villige til at betale mere for det. Det vil samtidig give faldende forbrug og udledninger.

Danske varer vil desuden skifte til en mere klimavenlig produktion, og det vil også have positive effekter på klimaet. "Samtidigt undgår landmænd en del af afgiftsbetalingen ved tilpasning af produktion, og prisstigningen, dermed lækage mindskes", skriver Concito som det fjerde element.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig påpeges det, at støtteordninger vil føre penge tilbage til landbruget, og at det vil mindske prisstigninger som derfor mindske lækage.

"Dansk landbrug er effektivt, men det er de producenter, som vi konkurrerer med også", konstaterer tænketanken, som element nummer seks.

Til syvende og sidst peger tænketanken på, at bindende klimamål i andrelande også gør, at at reduktionen i Danmarks udledninger ikke kan genopstå i udlandet, uden, at der reduceres i udledninger andre steder.

Dermed vurderer Concito at seks ud af syv elementer vil bidrage positivt til det samlede lækageregnskab.