Danske landmænd har frivilligt sagt ja til at så næsten 145.000 hektar efterafgrøder i 2017. Det bidrager til at beskytte kyst- og grundvand mod kvælstof. Det høje antal af hektar efterafgrøder betyder, at målet for indsatsen stort set er nået. Derfor undgår landbruget at blive mødt med et obligatorisk krav om at så efterafgrøder.
Dermed har landmændene bevist, at de tager ansvar for vandmiljøet, efter at de med Fødevare- og landbrugspakken har fået mulighed for at bruge mere kvælstofgødning, mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
- Jeg vil gerne rose landmændene for frivilligt at løfte en stor miljøindsats. Landmændene har vist, at de er parate til at tage det sure med det søde, og dermed får vi cementeret, at det var den rigtige beslutning at sikre dem bedre dyrkningsresultater og konkurrencevilkår med Fødevare- og landbrugspakken, siger Esben Lunde Larsen.
Efterafgrøder opsamler kvælstof
Fødevare- og landbrugspakken pålægger landmændene at yde en række miljøindsatser til gengæld for de forbedrede gødningsmuligheder. En af de indsatser er målrettede efterafgrøder, som har en positiv effekt på vandmiljøet, fordi deres rødder samler noget af kvælstoffet fra gødningen på landmandens marker op.
De næsten 145.000 hektar efterafgrøder, der skal være sået senest 1. august i år, er dog ikke helt nok til at sikre, at Danmark når den kvælstofreducerende indsats, der blev besluttet for 2017. Der mangler efterafgrøder svarende til cirka 3.000 hektar. Disse vil i stedet blive udlagt i 2018, hvilket lovgivningen åbner mulighed for.
