Agerskovgruppen: Indrømmelse i sag om efterafgrøderegler

I efterafgrødesagen mellem Agerskovgruppen på vegne af en gruppe landmænd på den ene side og staten, er der overfor kammeradvokaten fra Landbrugsstyrelsens side givet en vigtig indrømmelse, lyder det fra Agerskovgruppen i en pressemeddelelse. Det sker forud for den endnu ikke berammede uvildige (second opinion) vurdering af søgsmålet.

"I en såkaldt processkrivelse af 28. marts 2022 fra Kammeradvokaten anerkender staten hermed, at den miljømæssige nytte af efterafgrøder er mindre på lerjord end gennemsnittet," lyder det i meddelelsen.

- Ifølge dette undsiges derved hele lovgivningen om efterafgrødekrav på 40-45 procent af arealet hos landmænd med lerjorde. Det er ifølge EU-retten både modstridende og ligefrem selvmodsigende, siger Agerskovgruppens advokat Hans Sønderby Christensen, der er specialist i EU-ret.

Også Agerskovgruppens faglige bagland af agronomer, planteavlskonsulent Mogens Munk, LandboSyd, Bente Andersen, Plantekonsulenten Aps og godsejer Claus Neergaard, finder indrømmelsen vigtig.

- Når man kalder reguleringen målrettet med den ene hånd og med den anden erkender, at hård regulering foretages på lerjord, hvor effekten er mindre end gennemsnittet, savnes faglig sammenhæng mellem det, man siger, man gør, og det som man i virkeligheden gør - måske endda fagligt selvmodsigende, lyder det fra Mogens Munk.

- Det er naturligvis fagligt selvmodsigende at kalde reguleringen målrettet på lerjord, hvor nytten netop er mindre, supplerer Bente Andersen.

Ifølge agronom Claus Neergaard er det første gang, staten erkender, at den faglige nytte er mindre på lerjordene end gennemsnittet.

- Det her er en nødvendig faglig erkendelse på vejen frem mod afskaffelse af den fagligt overdrevne brug af efterafgrøder, siger han.

Formanden tror på sejr

For Agerskovgruppens formand, Jens Peter Aggesen, er hvert skridt mod at vinde sagen vigtig.

- Det er ødelæggende for fødevareproduktionen i Danmark, at efterafgrøderne på lerjordene uden miljømæssig nytte fortrænger den højtydende vinterhvede, der har et stort, kraftigt og dybt rodnet, der på de vigtige tidspunkter af året støvsuger jordlaget for næringsstoffer og derfor både beskytter vandmiljøet og skaber det højeste fødevareudbytte pr. hektar. Af samme grund gør efterafgrøderne disse steder mest ondt på både fødevareproduktionen og på landmandens økonomi.

- Nu har vi gennem Kammeradvokaten fået statens ord for, at miljønytten er mindre på netop lerjordene. De efterafgrøder er en katastrofe, og derfor vil vi vinde sagen, siger Jens Peter Aggesen.