Landboforening: Vi venter fortsat på en forklaring på det nye indsatskrav

I sidste uge blev landets landmænd præsenteret for Landbrugsstyrelsens nye kort over indsatskrav til efterafgrøder. Ikke nok med, at kravet noget overraskende allerede skal indføres i 2024, så er indsatsbehovet enormt stort på Djursland, det skriver Djursland Landboforening i en pressemeddelelse.

De nye indsatskrav betyder, at det samlet set nu er et mindre areal, som skal levere den målrettede indsats. Kravet til de landmænd, som skal levere flest efterafgrøder, stiger fra omkring 30 procent til over
40 procent samtidig med, at selvsamme landmænd har de pligtige efterafgrøder samt - for nogen - husdyrefterafgrøder.

- Vi har landmænd, som ender med op mod 60 procent efterafgrøder og efterfølgende vårafgrøder. Det kan jo ikke passe - de nye krav har jo slet ikke hold i virkeligheden, lyder det uforstående fra
Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening.

Djursland Landboforening sendte for et år siden et høringssvar til Vandområdeplan 3, hvor de på det kraftigste understregede, at målbelastningerne var og er baseret på modeller, som er fejlbelagte og ikke eksisterende målinger. Derfor opfordrede landboforeningen Miljøministeriet til at genberegne målbelastningen.

- Vandområde Djursland Øst, som tidligere fik udledt mindre kvælstof end det kunne tåle, skal nu med den samme udledning have reduceret kvælstoftilledningen. Det giver ingen mening. Det er da enormt utroværdigt. Hvor i alverden bliver fagligheden af?, spørger Hans Gæmelke.

Djursland Landboforening fik ifølge pressemeddelelsen ikke svar på deres spørgsmål i det efterfølgende høringsnotat fra Miljøstyrelsen. Styrelsen har nemlig valgt at skubbe alle faglige spørgsmål fra høringsfasen over i den Second Opinion, som ifølge Landbrugsaftalen skal laves, og det efterfølgende politiske genbesøg af Vandplanen i løbet af 2024.

- Vi mangler simpelthen en ordentlig forklaring på det nye indsatskrav. Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvordan ministeriet er kommet frem til denne konklusion, som får så store konsekvenser for vores landmænd. Det mindste, ministeren kan gøre, er da at afvente den faglige evaluering, lyder det fra Hans Gæmelke