Når man skal vælge hvilken form for biomasse, man skal fodre et biogas- eller bioethanolanlæg med, er et af de store spørgsmål: Hvad kan bedst betale sig? Det kan et nyt beregningsværktøj udviklet af Aarhus Universitet, Videncentret for Landbrug og Agro Business Park give et bud på. Værktøjet kan også bruges til at analysere forskellige konkrete scenarier før investering eller tilpasninger i de eksisterende værdikæder.
Ejere og potentielle investorer i biogas- eller bioethanolanlæg har blandt andet brug for svar på, om man skal satse på lokal biomasse, eller om man skal hente biomasse uden for området. Hvilken form, biomassen skal have, er også vigtig.
Omkostningerne kendes
Når man indtaster konkrete data for et anlæg i værktøjet, er det muligt at estimere økonomiske og miljømæssige omkostninger. Værktøjet kan analysere værdien af en biomasse i hele kæden, fra den bliver høstet i marken, til den anvendes i energiværket og kan på den måde bidrage til at optimere mobiliseringen af biomasse.
Der kan laves beregninger for de fem hovedtyper af biomasse, det vil sige halm, dybstrøelse, enggræs, roer og gylle. Videncentret for Landbrug og Aarhus Universitet kan udføre beregninger til konkrete cases med lokalt og aktuelt datainput for at styrke beslutningsgrundlaget.
Modelværktøjet er beskrevet og illustreret med et par konkrete regneeksempler for omkostningerne i en rapport udgivet af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet.
