Græsset gror, sivene skyder og pilebuskene popper op. De våde enge fanger kvælstof og fosfor, der giver ophav til vækst, men også bekymringer. Naturstyrelsen sætter nu ind overfor tilgroningen af de midt- og nordjyske enge.

- Vi skal have lys og luft til planter og dyr i de våde enge. Vi skal flytte næringsstofferne og samtidig fodre biogasanlægget med energi. Det er absolut en win win, siger Ole Hyttel fra Naturstyrelsen i Himmerland. Han forklarer, at de tilgroede enge koster på natursiden og at Naturstyrelsen arbejder med et projekt, der gerne skulle vise, at naturpleje kan være rentabel for landmænd.

- Tanken er at opfinde et nyt forretningsområde, hvor græsset fra de våde enge får værdi. Vi skal have engene i drift igen på en rentabel og bæredygtig måde. Høst og afgræsning på de våde arealer skal være en rentabel forretning, siger Ole Hyttel.

Fra græs til gas

Med projektet "Fra Græs til Gas" vil Naturstyrelsen medvirke til at forbedre rammerne for naturpleje og gøre det attraktivt for landmanden. Der skal skabes positiv økonomi i at anvende biomasse fra engarealer til biogas og afgræsning.

- Da vi startede i 2014 kunne vi se, at det ikke er muligt at køre med traditionelle maskiner på lavbundsarealer uden at lave skader. En hollandsk entreprenør løb med opgaverne i de første år, da der reelt ikke var et dansk alternativ. Niels Johansen fra Curru-Tek, har stået på sidelinjen i et par år og set hollænderne med maskiner på bælter uden problemer høste på den våde, bløde bund. Siden starten har vi budt høstopgaverne ud, og de seneste to år har vi tegnet kontrakter med Niels Johansen, da vi kunne se, at Niels høstmaskine havde en god kapacitet og kunne levere en ordentlig kvalitet til biogasanlægget, fortæller Ole Hyttel.

En enghøster til formålet

Stigende mængder nedbør, større naturarealer og flere våde enge giver arbejde til Niels Johansen og Curru-Tek ApS, som har høstet 135 hektar for Naturstyrelsen på gyngende grund.

- Ønsket om at begrænse udvaskning af næringsstoffer har medført arbejde til enghøsteren på bælter, siger Niels Johansen.

- Enghøsteren kan høste, snitte og smide op i én arbejdsgang, den har en høj kapacitet og laver en kvalitet som gør at biomassen kan køres direkte til biogas. Den har et meget lavt marktryk og manøvrer skånsomt. Der hvor du ikke kan gå i gummistøvler kan den stadig køre, derfor er den eftertragtet, forklarer Niels Johansen.

Maskineriet der kan køre i de våde enge, er monteret med et ombygget skærebord på tre meter der hænger på en almindelig frontlift. Det specielle skærebord hænger på en hjemmebygget bæltetraktor baseret på en Claas Jaguar finsnitter, som har 410 hk på kraftudtaget.

Pasningsaftaler med private

Det er private arealer, der indgår i projekt fra græs til gas. For at få landbrugets opmærksomhed har der været fokus på private arealer. Naturstyrelsen laver en aftale med den enkelte landmand. Aftalen sikrer, at arealerne minimum bliver passet i følge gældende regler, så landmanden kan nøjes med at søge tilskud og ikke bekymre sig om pasningen af arealerne.

Landmænd vil typisk meget gerne deltage i projektet. Fra i år indgår projektet som en del af et otteårigt stort naturprojekt (LIFE IP Landmanden som naturforvalter) i 11 Natura 2000 områder i Midt- og Nordjylland. Et samarbejde med statslige styrelser, otte kommuner og landboforeninger.

Fra næste år er planen, at det årlige areal fordobles og kommer op på 200 hektar. Naturstyrelsen har sammen med kommunerne søgt EU Life-midler hjem til projektet, og det er forventningen at naturplejen går i nul i løbet af projektperioden, og klare sig uden tilskud.

Økonomien kommer primært fra biogasanlægget, som betaler for biomassen. Ole Hyttel forklarer, at der typisk kan sælges for 3000 kroner pr hektar og at udbytterne er meget varierende. I år har udbyttet i august ligget omkring 11 tons plantemasse pr hektar med cirka 40 procent tørstof i gennemsnit.

Nyt virkemiddel på trapperne

En ikke uvæsentlig virkning af høst på de våde arealer er, at der bliver flyttet næringsstoffer væk fra de følsomme naturområder tæt på vandmiljøet. Efter forgasning i biogasanlægget ender næringsstofferne som gødning på de intensivt dyrkede arealer.

Analyser fra de første tre år viser, at der hvor vi tager ét årligt slæt i august kan vi flytte cirka 80 kilo kvælstof og cirka 12 kilo fosfor pr hektar om året. Det har store perspektiver. Projektet her er med til at teste om metoden er egnet som et virkemiddel til at fjerne næringsstoffer og kan indgå som et virkemiddel i Vandplanerne, siger Ole Hyttel. Han uddyber at nye forsøg udført på enge i Nørreådalen ved Viborg viser, at der årligt kan høstes op til 150 kilo kvælstof pr hektar og op til 20 kilo fosfor med to årlige slæt.

Se video fra høst af våde enge ved Lille Vildmose en våd septemberdag i år på Agrologisk's facebookside.