Abonnementsartikel

Termisk forgasning af biomasse som halm, slæt-græs, gyllefibre og spildevandsslam med flere kan tilbageføres til landbrugsjorden som biokul - og kan potentielt bidrage til både effektiv bioenergiproduktion, recirkulering af næringsstoffer og kulstofbinding i jorden uden nogle negative effekter på jordens vigtige organismer.

Den danske regering har en ambition om, at Danmark skal være uafhængig af fossil energi. Energien skal i stigende grad baseres på vedvarende energi. Biomasse er en fornybar, men begrænset ressource, og vi skal derfor udnytte den så effektivt som muligt. Størstedelen af den biomasse, der anvendes til energiproduktion stammer fra restprodukter fra landbruget, såsom halm og husdyrgødning. I dag bliver cirka en tredjedel af halmen nedmuldet på markerne for at opretholde jordens kulstofpulje og frugtbarhed. Jordens nedbryderorganismer udnytter energien i halmen, og bidrager derved til en række gavnlige effekter på jordens fysiske egenskaber, som for eksempel vandholdende egenskaber, næringsstofretention, aggregatsdannelse og luftskifte, og mindsker dermed risikoen for kompakt jord eller erosion. Årlig fraførsel af halm til energiproduktionen kan derfor medvirke til en faldende kulstofpulje og potentielt udpining af jorden. Spørgsmålet er således, hvor meget halm kan vi fjerne fra marken til bioenergiproduktion, uden at det går ud over jordens frugtbarhed på længere sigt?

Restprodukt med værdifulde næringsstoffer

Bliv abonnent og læs hele artiklen

Prøv vores introduktionstilbud for kun 1 kr. første måned og få fuld adgang til alt indhold på Maskinbladet og de digitale udgaver af de faglige magasiner Agro, Bovi og Hyo foruden spændende funktioner som lytteliste, læseliste og favoritter
Få adgang nu
Allerede abonnent?
Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode.
Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke tidligere har abonneret på Maskinbladet.dk.