Støvet er ved at have lagt sig i Bruxelles, efter en intens slutspurt i sidste uge for at få slået de sidste søm i den reform af landbruget, der skal tegne erhvervet frem til 2020.
Landbrug & Fødevarers formand Martin Merrild sidder på organisationens kontor på hjørnet af Place du Luxembourg med udsigt til det EU-parlament, der i de sidste mange måneder har skændtes med EU’s ministre om en ny aftale for det europæiske landbrug.
Han har været til møde med de andre europæiske landbrugsorganisationer for at diskutere resultatet af det arbejde, der har været effektivt undervejs i næsten to år og endnu længere på tegnebrættet.
Hans konklusion er, at der stadig er alt for mange ubekendte, der gør det svært for danske landmænd at berede sig på, hvad deres virkelighed bliver de næste syv år, fordi meget kommer an på, hvordan de enkelte lande vælger at fortolke de nye regler.
- Vi ved endnu ikke, hvor galt det går, siger Martin Merrild.
- Den store trussel er, at vi fremover vokser i meget forskellig retning.
Puljer med penge
Det mest bekymrende for formanden for Landbrug & Fødevarer er udsigten til, at de europæiske regeringer får videre mandat til at jonglere med de to puljer med penge, der henholdsvis går direkte til bedrifterne og til landdistrikterne, hvor midlerne blandt andet er øremærket til miljøprojekter.
Det har hele tiden været muligt for lande at kanalisere dele af beløbet til den direkte støtte til landmændene over i landdistriktsmidlerne. Det nye i reformen er, at det fremover vil være tilladt at sende penge den anden vej og dermed tage en bid af landdistriktsmidlerne og lægge dem oven i de direkte betalinger og markedsordningerne. Det kan betyde et voldsomt potentielt gab mellem lande, der vælger at gå modsatte veje på spørgsmålet.
- Det kan komme til at være meget, meget skævt. For et land som Frankrig har den holdning, at landbruget skal komme skadesfrit ud af denne reform. Det er absolut ikke, hvad vi hører af politiske signaler i Danmark, og så bliver jeg bange, siger Martin Merrild.
Ingen fredning
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) afviser over for Maskinbladet at frede den direkte støtte. Hendes argument er, at Danmark med Europas mest intensive landbrug også bliver nødt til at bruge betydelige ressourcer på at beskytte miljøet og dyrevelfærden.
Det håndtag vil hun have at skrue på fremover, hvis det bliver nødvendigt. Den usikkerhed bekymrer Martin Merrild.
- Jeg kan sagtens forstå, at man interesserer sig politisk for dyrevelfærd og grønne tiltag. Men man fjerner jo noget af konkurrencekraften både i Europa og ude på verdensmarkedet, siger han.
Grøn komponent
Den største forandring i den nye landbrugspolitik bliver den nye såkaldte grønne komponent. Efterlevelsen af en række grønne krav kommer fra 2015 til at være en betingelse for udbetalingen af 30 procent af de direkte betalinger, men der er stadig usikkerhed om, hvad det præcis er, der skal leves op til.
Grundstenene bliver afgrødediversificering, vedligeholdelse af permanent græs og udlægning af såkaldte miljøfokusområder, der ikke må dyrkes. Der er dog indlagt en del elastik undervejs, så der for eksempel bliver mulighed for at erstatte de tre grundsten med andre godkendte miljøalternativer.
Desuden kommer økologisk landbrug automatisk til at leve op til miljøkravene. Usikkerheden er dog stadig stor omkring, hvordan det reelt skal fungere ude på bedrifterne.
- Vi venter på at få nogle tilsagn om, hvad der skal tælle med. Hvis de virkelig vil gøre det, så det koster mindst muligt, så kan man det, for eksempel ved at tælle læhegn, pulje græsjord og give kredit for efterafgrøder. Der er et rimeligt katalog af muligheder, så nu venter vi på at se, hvordan den politiske holdning vil være, siger han.
Ikke gratis
Fødevareministeren har dog gjort meget klart, at de 30 procent af landbrugsstøtten ikke vil komme gratis til de danske landmænd som præmie for allerede udført arbejde. Hun vil have miljø for pengene. Dertil kommer bekymringen over, hvordan ordningen skal administreres.
- Under alle omstændigheder vil det helt uundgåeligt medføre mere bureaukrati. For hvis de grønne tiltag skal kunne godkendes, så skal de kunne bevises, siger Merrild.
Der er dog én ting, de danske landmænd kan være ganske sikre på. Der vil blive skåret en del af deres støtte i den kommende tid. Både fordi det samlede landbrugsbudget bliver mindre i EU’s næste budget, og fordi de øst- og centraleuropæiske lande skal have en større bid af kagen, da de i dag modtager en brøkdel af de beløb, der lander i danske, franske eller græske lommer.
Gældsfælde
Martin Merrild mener, at EU begår en eklatant fejltagelse ved at begynde at omfordele hektarstøtten i stedet for at forsætte den langsomme gradvise reduktion i støtten, som har været den røde tråd gennem de sidste EU-reformer.
Han er sikker på, at det vil sætte sig direkte på jordpriserne, så nye landmænd østpå risikerer at ende i præcis samme gældsfælde, som erhvervet sidder i herhjemme.
- Nu bringer vi bare endnu flere lande i samme situation, siger Martin Merrild.
Til gengæld glæder han sig over, at udjævningen af støtten internt i landene er blevet langt mindre radikal end først foreslået. Det betyder, at danske mælkebønder ikke i lige så høj grad som forudset vil skulle aflevere en del af støtten til deres kolleger i plante- og svinesektoren.
Det er godt nyt for en sektor, for hvem pengeindsprøjtningerne fra Bruxelles er uundværlige, og hvor støtten i krisetid har udgjort mere end 60 procent af indtjeningen ifølge EU-tal.
Dårligt papir
Martin Merrild understreger, at den gængse mælkeproducent stadig i dag sidder alt for stramt i det til at kunne tåle en yderligere reduktion.
- Det er lige de penge, der gør, at han bliver et dårligt papir i banken. Den følsomhed skal man helt ud på bedrifterne for at mærke. Du skal ned i det enkelte regnskab for at se, hvad de penge betyder, understreger han.
Reformen giver også mulighed for at øremærke ekstra støtte til unge landmænd, der vil ind i erhvervet. Men selv om det kan betyde op til 25 procent mere i støtteposen de første par år, så mener Landbrug & Fødevarer ikke, at det vil batte noget, når de unge står nede i banken, hvor det for tiden nærmest er umuligt at låne penge.
- Det, vi har brug for i EU, er at de unge kan få lån på gunstige vilkår. Det håber jeg virkelig, de vil forstå, og at de vil have vilje og evne til at sætte noget i gang. Men det ser ikke godt ud, siger Martin Merrild.
