Den nye landbrugsreform træder i kraft

Nytåret er rundet, kalenderen siger 2023, og derfor er den nye landbrugsreform trådt i kraft, det skriver Landbrugsstyrelsen. Det betyder flere ting, blandt andet er det intentionen, at danske grise i fremtiden i højere grad skal fodres med protein fra danske græs- og kløvermarker.

Landbrugsplanen, også kendt som CAP-planen, udmønter EU's landbrugsform for perioden 2023-2027 og landbrugsaftalen fra 2021. Med afsæt i CAP-planen vil der blive iværksat en støtteordning til etableringen af grøn-bioraffineringsanlæg. Teknologien gør det muligt at trække protein ud af danskproduceret græs og kløver som alternativ til importeret soya.

Det er bare ét af de mange nye grønne elementer, der indgår i CAP-planen. Planen sætter rammerne for, hvordan og under hvilke betingelser de danske landbrugere kan modtage landbrugsstøtte under den nye EU-landbrugsreform, der også trådte i kraft ved årsskiftet.

- Jeg er meget stolt over det gode samarbejde, der har været for at løfte denne store opgave. Vi har arbejdet hårdt for at udarbejde en plan, der både lever op til EU's krav og understøtter de ambitiøse grønne mål i landbrugsaftalen. Det er vi lykkedes med. Nu skal planen omsættes til virkelighed til gavn for landbrugserhvervet og den grønne omstilling, siger Lars Gregersen, direktør for Landbrugsstyrelsen.

Endnu grønnere

En større del af landbrugsstøtten end tidligere, er nu øremærket til bio-ordninger. Ordningerne er grønne, etårige ordninger som gavner klima, miljø og biodiversiteten.

Det betyder, at tilskudssatsen for grundbetaling bliver lavere. Til gengæld får landbrugeren mulighed for at søge yderligere tilskud gennem bio-ordningerne. Det skal bidrage til, at landbrugsstøtten i stigende grad bruges på grønne tiltag til gavn for klima og biodiversitet.

Et andet nyt element er konditionalitet, som viderefører en række krav om klima, miljø, folkesundhed, plantesundhed og dyrevelfærd, og som udbygges med nye krav om god landbrugspraksis. Det er altså kriterier, som landbrugerne skal overholde for ikke at blive trukket i støtte.

Desuden fortsætter indsatsen med at udtage kulstofrige lavbundsjorde fra landbrugsproduktion.

Hjælp til ungdommen

Foruden grønne tiltag indeholder reformen også en ordning, som skal gøre det nemmere for unge landmænd at overtage bedrifter. Ideen er, at det dermed skal styrke generationsskiftet i dansk landbrug.

Desuden afskaffes betalingsrettighederne. Det betyder, at alle landbrugere får det samme tilskud per støtteberettiget hektar, og at reglerne for tilskud bliver mere enkle i fremtiden.

Læs mere om reformen på Landbrugsstyrelsens hjemmeside